Anbefaling: Verdens mest interessante fodboldligaer

19. marts 2021

Fodbold er den mest populære sportsgren i verden, og spillet bliver fulgt af milliarder af mennesker verden over. Blandt fodboldfans bliver det ofte diskuteret, hvilken liga der er den bedste.

Her er der selvfølgelig meget delte meninger, og ofte bliver synspunktet også farvet af, hvilket hold man holder med. Lige meget hvad kan de fleste fans dog blive enige om, at fodbold er utroligt underholdende. Her kommer en oversigt over nogle af de mest interessante fodboldligaer i verden.

Champions League

Champions League er ligaen, hvor de absolut største stjerner virkelig folder sig ud. Det sidste halvandet årti har fodboldseere verden over haft fornøjelsen af at følge en af historiens mest legendariske sportsrivaliseringer, mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. De har nærmest på skift har vundet pokalen med de store ører, hvilket gør Champions League til noget helt specielt. Hårene rejser sig altid på armene hos fodboldfans, når Champions League-hymnen spilles.

Premier League

Premier League er for mange fans verden over den bedste nationale liga i verden, og kigger vi på mængden af stærke mandskaber, er det også svært ikke at blive begejstret. Manchester City er for tiden et niveau over alle andre hold i ligaen, men reelt set kan alle hold i Top 10 spille med om en Top 4-placering, hvilket giver ekstra meget spænding. Premier League skuffer sjældent. De mange gode hold gør, at det altid er underholdende at følge med, når der spilles fodbold i England.

Superligaen

Den bedste danske række giver altid spænding, men kan selvfølgelig ikke konkurrere med de store ligaer, når vi kigger på den rent fodboldmæssige kvalitet. De danske hold er dog blevet bedre henover de seneste par år, hvor specielt FC Midtjylland er vokset som klub. Det har medført stor succes i Superligaen, hvor de er blevet kåret til mestre i to ud af de seneste tre sæsoner. De har også formået at kvalificere sig til Champions League i indeværende sæson, hvilket gør det ekstra spændende at følge med. De har derfor lagt stort pres på FCK, der ikke længere er så dominerende, som de engang var.

Det samme mønster tegner sig i denne sæson, hvor FC Midtjylland igen ligger med i toppen af tabellen. Der er dog kommet lidt grus i maskineriet for midtjyderne, der har måtte se sig overhalet af Brøndby, der lige nu indtager førstepladsen i Superligaen. Det er dog meget lige, hvilket også afspejler sig, når vi kigger på Superliga betting, for her spås både FCM og Brøndby gode chancer for at vinde det danske mesterskab. FC Midtjylland er favorit til odds 2.20, mens Brøndby giver odds 2.25. Det tyder på, at vi får et stort drama resten af sæsonen, og dermed også masser af god underholdning.

La Liga

Den spanske liga kan heller ikke overses. Real Madrid og FC Barcelona er i disse år gået lidt ned i niveau, men de råder stadig over nogle af verdens bedste spillere. Se bare Lionel Messi, der for nyligt scorede et drømmemål mod Huesca, da Barca vandt 4-1. Efter en sløj start på sæsonen ligner det, at han igen har fået blod på tanden, og når Messi er i godt spillehumør, findes der ikke nogen bedre fodboldspiller at se på.

Foruden de nævnte ligaer kommer vi selvfølgelig heller ikke udenom den tyske Bundesliga, Serie A og Ligue A, der alle råder over nogle fantastiske hold. Anbefalingerne til verdens mest interessante fodboldligaer er mange, så der er udsigt et spændende år.