Spillemaskiner med progressiv jackpot: sådan fungerer de

13. juni 2024

Mange har drømmen om, at et enkelt spin på en spillemaskine kan lede til millioner af kroner og et helt nyt liv.

Chancerne er små, men det er faktisk en mulighed, hvis man vælger en spillemaskine med progressiv jackpot på en dag, hvor man virkelig sidder i meget stort held.

Den 6. oktober 2015 blev en dag, der ændrede livet for engelske Jonathon Heywood. Han indbetalte 25 pence (omtrent to kroner) på spillemaskinen Mega Moolah og vandt over £13,2 millioner – cirka 130 millioner danske kroner. Han kom i Guinness Rekordbog for at have vundet den største jackpot i moderne tid – en rekord som kun varede indtil 2021, hvor en belgisk mand vandt €19 millioner, også på Mega Moolah.

Det er en vild historie, og det er ikke noget, som kunne været sket på en hvilken som helst spillemaskine. Præmierne på de fleste spilleautomater er lidt mere beskedne.

Det er spillemaskiner med progressiv jackpot, som kan komme op i de tårnhøje beløb.

Spillemaskiner som ikke har en progressiv jackpot betaler som regel deres jackpot ud fra, hvad du har satset. Den store jackpot pris kan for eksempel være, at du får dit bet x 100 tilbage. Jackpotten er fastlagt og vil være den samme uanset hvor mange gange, der bliver vundet jackpot på den.

Spillemaskiner med progressiv jackpot har derimod ikke en fast jackpot. Den bliver stille og roligt opbygget i takt med, at den bliver spillet på. Hver gang en spiller betaler for at spille på den, bliver jackpotten øget. Der vil være en bar i toppen af spillemaskinen som viser, hvad den nuværende jackpot er. Hvis jackpotten bliver vundet, ryger jackpotten tilbage på startbeløbet for jackpotten, og den bliver derefter opbygget på ny.

Der findes tre forskellige typer af spillemaskiner med progressiv jackpot. ”Enkelt-progression”, ”lokal-progression” og ”progression i et større område”. Enkelt-progression spillemaskiner kan kun spilles af én spiller af gangen, mens lokal-progression spillemaskiner består af flere forskellige maskiner (typisk fra det samme online casino), hvor den fælles jackpot pulje bliver opbygget og kan vindes fra alle maskinerne. Spillemaskiner med en global progressiv jackpot kan spilles fra spillemaskiner fra forskellige online casinoer verden over, og det er her, du ofte kan finde de kæmpe jackpots.

Chancerne for at vinde en af de helt store jackpot er dog ikke særlig store. Den er faktisk kun omkring 50-100 millioner til en. Oddsene er stadig bedre end at vinde i lotto, og man kan, ligesom Jonathon Heywood, ende med at vinde en jackpot med et småbeløb som bet.

Hvor finder man så de progressive spillemaskiner henne?

Der er desværre ikke særlig mange i Danmark, da de fleste ikke er godkendt af den danske spillemyndighed.

Mega Moolah er blevet en af den mest kendte spillemaskiner i verden, da det er den de to seneste rekordbeløb er blevet vundet på. Desværre er den ikke tilgængelig på det danske marked, da den ikke er godkendt af spillemyndigheden. Den kan dog spilles i udlandet, hvor bets er mellem €0,01 og €6,25.

Det er dog muligt at finde progressive jackpots i Danmark. Age Of The Gods: King of Olympus har været en af de helt store succeshistorier og har en minimumindsats på kun 10 øre og en maksimumindsats på 40 kr. Den kan findes med progressiv jackpot på flere online casinoer med dansk licens.

Royal Gems fra Red Tiger, Mercy of the Gods, Millionaire Genie, Pride of Persia – Empire Treasures og Great Rhino er også gode bud på spillemaskiner med progressive jackpots, som du kan finde på det danske marked.

Det kan være meget attraktivt at spille på progressive spillemaskiner frem for ikke-progressive maskiner i håbet om en kæmpe sejr, men man skal være klar over, at chancerne for at vinde på dem til gengæld er meget mindre.

Alle spillemaskiner har en RTP (Return to Player), som indikerer, hvor meget den betaler tilbage i gevinster ud af, hvad den får indbetalt. Hvis en spillemaskine har en RTP på 96%, så betyder det, at spillemaskine teoretisk set betaler 6 kr. tilbage i præmier for hver 10 kr. spilleren indbetaler. Progressive spillemaskiner har generelt en meget lavere RTP, da en del af indbetalingerne bliver lagt til side til jackpotten. Hvis man hellere vil have en større chance for at vinde en mindre jackpot end en lille chance for at vinde en kæmpe jackpot, kan det være en god idé at benytte sig af en spillemaskine med en fast jackpot og højere RTP.