Lyden er umiskendelig. Den tørre, dumpende lyd af en dartpil, der borer sig ind i en dartskive.
For mange er lyden, og billedet den fremkalder, uløseligt forbundet med en bestemt atmosfære: et dunkelt oplyst hjørne af en pub, duften af hengemt øl og røg, og en lille gruppe entusiaster samlet om skiven. I årtier var dette dartspillets sande hjem. Det var et socialt tidsfordriv, en arbejderklassesport, en undskyldning for at mødes over en pint. Men i dag er dette billede kun en lille del af en meget større og mere glitrende virkelighed.
I dag er dart en global sportsgren. De bedste spillere konkurrerer i gigantiske arenaer foran tusindvis af ekstatiske, udklædte fans. De kæmper om præmiepenge i millionklassen, deres kampe transmiteres live til millioner af seere verden over, og de er professionelle atleter med sponsorater, agenter og en stjernestatus, der kan måle sig med udøvere i mere traditionelle sportsgrene. Rejsen fra værtshusets hygge til arenaens rampelys er en af de mest bemærkelsesværdige transformationer i moderne sportshistorie. Det er historien om, hvordan en simpel hobby blev til et globalt fænomen.
Se også: Kom i gang med at spille dart.
Oprindelsen: Fra slagmark til pub
Dartspillets rødder er tågede og omdiskuterede, men den mest populære oprindelseshistorie sporer det tilbage til middelalderens England. Legenden siger, at soldater, for at fordrive tiden mellem slagene, begyndte at kaste korte spyd mod bunden af en vintønde. Senere udviklede dette sig til at kaste mod tværsnit af træstammer. Årringene i træet fungerede som naturlige scoringszoner – jo tættere på midten, jo bedre. Denne simple øvelse trænede ikke kun deres sigte, men fungerede også som en kilde til konkurrence og underholdning.
Spillet flyttede indendørs i løbet af de kolde vintre og blev en fast bestanddel af kroer og værtshuse. Det var dog først i slutningen af det 19. århundrede, at spillet begyndte at ligne det, vi kender i dag. I 1896 fik en tømrer fra Lancashire ved navn Brian Gamlin æren for at have opfundet det nummererede system på dartskiven, som vi stadig bruger. Hans geniale design, hvor høje og lave tal er placeret ved siden af hinanden (som 20 ved siden af 1 og 5), var skabt for at straffe upræcise kast og belønne dygtighed frem for held.
På trods af dets voksende popularitet blev dart længe betragtet som et hasardspil – et spil baseret på tilfældigheder – og var derfor ulovligt på offentlige steder i Storbritannien. Et afgørende øjeblik indtraf i 1908. En pubejer fra Leeds, “Foot” Anakin, blev anklaget for at tillade hasardspil på sin ejendom. I retssalen argumenterede han for, at dart var et spil, der krævede dygtighed. For at bevise sin pointe medbragte han en dartskive og udfordrede en retsbetjent. Anakin erklærede, at han kunne ramme ethvert tal, retsbetjenten nævnte. Han ramte tre 20’ere. Retsbetjenten forsøgte og fejlede totalt. Sagen blev afvist, og dommeren fastslog, at dart officielt var et “game of skill”. Denne kendelse var fundamental for spillets overlevelse og udbredelse.
Guldalderen og fjernsynets magt
I det 20. århundrede voksede dart organisk gennem lokale pub-ligaer, ofte sponsoreret af bryggerier. Den første store, nationale turnering, News of the World Darts Championship, blev afholdt fra 1927 og blev hurtigt den mest prestigefyldte titel i sporten. Men det var ankomsten af farvefjernsynet i 1970’erne, der for alvor katapulterede dart ind i offentlighedens bevidsthed.
Pludselig var dart ikke længere gemt væk i mørke lokaler. Det var prime-time underholdning. BBC og ITV begyndte at dække turneringer som BDO World Darts Championship, og sporten skabte sine første superstjerner. Det var personligheder, der var lige så store som deres talent. Eric Bristow, “The Crafty Cockney”, var den arrogante, men geniale mester, som publikum elskede at hade. Jocky Wilson var den tandløse, kæderygende skotte med et naturtalent uden lige. John Lowe var den kølige, professionelle gentleman. Disse spillere blev folkehelte. De bragte drama, personlighed og en utrolig dygtighed til skærmen, og seertallene eksploderede. Darts var blevet en fast del af den britiske kultur.
Splittelsen, der ændrede alt
Denne guldalder varede dog ikke ved. I slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne begyndte tv-stationerne at miste interessen. Darts image som en usund, rygende og øldrikkende sport passede dårligt med den nye tids sundhedsidealer. Dækningen blev reduceret, præmiepengene stagnerede, og sporten røg ud af rampelyset.
En gruppe af de bedste spillere, anført af Eric Bristow, var dybt frustrerede. De mente, at sportens daværende styrende organ, British Darts Organisation (BDO), ikke gjorde nok for at promovere spillet og sikre dets fremtid. De følte, at potentialet var langt større. I 1993 tog de en dramatisk beslutning: De brød ud og dannede deres egen organisation, World Darts Council (senere omdøbt til Professional Darts Corporation, PDC).
Denne splittelse, kendt som “The Great Schism”, sendte chokbølger gennem dartverdenen. Den skabte bitterhed og rivalisering, men den viste sig også at være det mest afgørende øjeblik i sportens professionalisering. Med friheden til at forme deres egen fremtid indgik PDC et partnerskab med en visionær sports-promotor ved navn Barry Hearn. Hearn så ikke bare et spil; han så et underholdningsprodukt.
PDC-æraen: Fra sport til showbusiness
Barry Hearns vision var klar: Dart skulle være en fest. Han og Sky Sports transformerede den måde, dart blev præsenteret på. Væk var den stille og afdæmpede atmosfære. Ind kom walk-on-musik, prangende spiller-trøjer, kaldenavne, pyroteknik og frem for alt et larmende og engageret publikum. De opfordrede fansene til at klæde sig ud, synge og være en aktiv del af showet. Det, der før var en sport, man stille observerede, blev nu en begivenhed, man deltog i.
Samtidig havde PDC brug for en ubestridt stjerne til at legitimere deres nye organisation. Den stjerne fandt de i Phil “The Power” Taylor. Taylor, en tidligere protegé af Eric Bristow, var en maskine. Hans dedikation, træningsmoral og nådesløse dominans var uden fortilfælde. Han vandt 16 verdensmesterskaber og skabte en aura af uovervindelighed, der løftede hele sporten. Han blev dartspillets Michael Jordan eller Tiger Woods – en figur, hvis talent transcenderede sporten selv.
Med et spændende produkt og en dominerende stjerne voksede PDC eksponentielt. Præmiepengene skød i vejret. En sejr i PDC World Championship i dag indbringer £500.000 – en ufattelig sum sammenlignet med de få tusinde pund, der blev spillet om i guldalderen.
Vigtigst af alt begyndte PDC en ambitiøs global ekspansion. Turneringer som Premier League Darts og World Series of Darts bragte sportens største navne til Tyskland, Holland, Australien, USA og Asien. Især i Tyskland og Holland fandt sporten et nyt, passioneret publikum, og nye internationale stjerner som hollandske Michael van Gerwen og skotske Peter Wright tog over efter Phil Taylor, hvilket sikrede sportens fortsatte appel.
Dart i dag: Et globalt fænomen
I dag står dart stærkere end nogensinde før. Verdensmesterskabet i Alexandra Palace i London, kærligt kaldet “Ally Pally”, er blevet en ikonisk sportsbegivenhed, hvor billetter rives væk på minutter. Sporten har skabt en ny generation af unge, dedikerede atleter fra hele verden, der ser dart som en fuldtids professionel karriere. Fænomenet Luke Littler, en teenager der nåede VM-finalen i 2024, er det seneste bevis på sportens utrolige evne til at skabe stjerner og fange publikums fantasi.
Rejsen fra de britiske pubber til de globale arenaer har været lang og dramatisk. Den er drevet af nøglepersoner med visioner, afgørende teknologiske skift som farve-tv, og en modig beslutning om at bryde med traditionen for at skabe en ny fremtid. Dart har med succes formået at bevare kernen af spillet – den simple, nervepirrende duel mellem to spillere og en skive – samtidig med at det er blevet pakket ind i et moderne og medrivende underholdningsformat.
Det er mere end et værtshusspil. Det er teater, det er psykologisk krigsførelse, det er matematisk præcision under ekstremt pres, og det er en global fest. Og dens pile peger kun i én retning: opad.