Turneringsformat 2025/2026
Kvindeligaen består af 14 klubber. Sæsonen indledes med et grundspil hvor alle hold møder hinanden to gange. Hvert hold spiller en kamp på hjemmebane og en kamp på udebane mod hver modstander. Grundspillet omfatter totalt 26 spillerunder. Holdenes placering efter disse kampe bestemmer deltagelse i slutspil eller nedrykningsspil.
De otte øverste hold avancerer til slutspillet om det danske mesterskab. Disse hold inddeles i to puljer. Pulje 1 består af nummer 1, 4, 5 og 8 fra grundspillet. Pulje 2 består af nummer 2, 3, 6 og 7. Holdene medbringer point til puljespillet baseret på placeringen i grundspillet. Nummer 1 og 2 starter med 2 point. Nummer 3 og 4 starter med 1 point. De resterende hold starter med 0 point.
Holdene i slutspilspuljerne spiller alle mod alle ude og hjemme. De to bedst placerede hold fra hver pulje går videre til semifinalerne. Semifinalerne spilles som en serie bedst af tre kampe. Vinderne af semifinalerne mødes i finaleserien om guldmedaljerne. Taberne spiller om bronzemedaljerne. Finalerne og bronzekampene afvikles ligeledes som bedst af tre opgør.
Holdet på 14. pladsen i grundspillet rykker direkte ned i 1. division. Holdet på 13. pladsen spiller kvalifikationskampe om forbliven i ligaen mod en modstander fra 1. division. Holdene placeret fra nummer 9 til 12 afslutter sæsonen umiddelbart efter grundspillet. Danmarksmesteren sikrer sig adgang til EHF Champions League. Øvrige tophold tildeles pladser i EHF European League afhængigt af Danmarks nationskoefficient og resultaterne i pokalturneringen.
Historie
Danmarksmesterskabet for kvinder fandt sted første gang i sæsonen 1935-1936. Turneringen fungerede i de første årtier som en cupturnering mellem regionale kredsvindere. En landsdækkende 1. division erstattede dette format i 1965. Denne ændring sikrede en mere retvisende kåring af landets bedste hold gennem en hel sæson. Dansk Håndbold Forbund administrerer rækken som toppen af det danske ligasystem.
Professionaliseringen tog fart i løbet af 1990’erne. Klubberne omdannede sig gradvist fra foreninger til forretninger med kontraktansatte spillere. Denne udvikling tiltrak verdensprofiler til de danske haller. Perioden omkring årtusindskiftet betegnes ofte som ligaens guldalder. Viborg HK, Slagelse DT og Ikast-Bording EH dominerede europæisk håndbold og vandt adskillige Champions League-trofæer til Danmark. Interessen fra tv-stationer og sponsorer steg eksplosivt i disse år.
Ligaens officielle navn afhænger af den aktuelle hovedsponsor. Turneringen gik i mange år under den almene betegnelse Damehåndboldligaen. Kommercielle hensyn medførte senere navneskift til titler som GuldBageren Ligaen, Boxer Dameligaen, HTH Ligaen og Bambusa Kvindeligaen. Den nuværende betegnelse Kvindeligaen signalerer en moderne identitet og sidestiller navngivningen med herrernes række.
Strukturen med grundspil efterfulgt af et slutspil blev indført for at fastholde spændingen om mesterskabet. Antallet af hold har varieret historisk men ligger nu fast på 14 mandskaber. Konkurrencen i toppen involverer i nyere tid klubber som Team Esbjerg og Odense Håndbold der udfordrer de historiske tophold. Ligaen rangerer fortsat højt på den europæiske rangliste trods øget økonomisk konkurrence fra udenlandske storklubber.
Top 5: Flest titler
Statistikken over danske mestre afslører perioder med udtalt dominans fra enkelte foreninger. Titlerne fordeler sig ujævnt med en koncentration hos ligaens historiske stormagter. Nedenstående liste rangerer klubberne efter antallet af guldmedaljer siden turneringens start.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. FIF | 15 titler |
| 2. Viborg HK | 14 titler |
| 3. HG | 12 titler |
| 4. KI | 8 titler |
| 5. Team Esbjerg | 5 titler |
FIF – 15 titler
FIF (Frederiksberg Idræts-Forening) indtager en central plads i historiebøgerne med totalt 15 danske mesterskaber. Klubben sikrede sig sin første titel i 1956 og fungerede som en magtfaktor i dansk kvindehåndbold gennem flere årtier. Samlingen af trofæer placerer hovedstadsklubben helt i toppen af listen over mest vindende foreninger gennem tiderne.
Klubbens absolutte storhedstid faldt i 1970’erne. Holdet vandt fire mesterskaber i træk fra 1971 til 1974. Listen over triumfer tæller desuden guldmedaljer i årene 1959, 1962, 1966, 1967, 1976, 1978, 1980, 1981 og 1985. Det 15. og foreløbigt sidste mesterskab kom i hus i 1989 kort før ligaens struktur og økonomi ændrede karakter.
Viborg HK – 14 titler
Viborg HK markerer sig som en moderne stormagt med 14 danske mesterskaber på cv’et. Klubben brød det københavnske monopol og flyttede magtbalancen til Jylland i starten af 1990’erne. Den første guldmedalje landede i domkirkebyen i 1994. Denne sejr indledte en æra med massiv dominans i toppen af dansk håndbold.
Perioden fra midten af 1990’erne til starten af det nye årtusinde står som klubbens absolutte storhedstid. Holdet sikrede sig titlen fire år i træk fra 1994 til 1997. En enkelt sølvmedalje i 1998 afbrød striben før klubben igen satte sig tungt på tronen. Viborg HK vandt mesterskabet fire gange i træk igen fra 1999 til 2002.
Dominansen fortsatte gennem 00’erne med titler i 2004, 2006, 2008, 2009 og 2010. Klubben kombinerede i disse år hjemlig succes med internationale triumfer. Det 14. og seneste mesterskab kom i hus i 2014 efter en finaleserie mod rivalerne fra Midtjylland. Denne sejr cementerede Viborg HK som den mest vindende klub i ligaens professionelle tidsalder.
HG – 12 titler
HG (Handelsstandens Gymnastikforening) har vundet det danske mesterskab 12 gange. Klubben prægede toppen af dansk kvindehåndbold fra 1950’erne til midten af 1970’erne. De første titler faldt i 1951, 1953, 1957, 1958 og 1960.
Succesen fortsatte gennem 1960’erne med guldmedaljer i 1964 og 1965. Perioden fra 1968 til 1970 udgør et højdepunkt, da holdet vandt mesterskabet tre år i træk. Klubben sikrede sine sidste to titler i 1975 og 1976. Denne samling af trofæer placerer HG blandt de mest succesrige hold i turneringens historie.
KI – 8 titler
KI (Kvindelig Idrætsforening) står noteret for i alt 8 danske mesterskaber gennem tiden. Klubben sikrede sig titlen ved den første landsomfattende turnering i 1936. Denne sejr indledte en periode med stor succes for holdet i dansk kvindehåndbold.
Storhedstiden fandt sted fra slutningen af 1930’erne til midten af 1950’erne. Holdet vandt guld i 1938, 1943, 1944, 1947, 1950 og 1954. Disse sejre understreger klubbens position som en magtfaktor i sportens tidlige år. Det sidste mesterskab i rækken markerer afslutningen på foreningens dominans i toppen af ligaen.
Team Esbjerg – 5 titler
Team Esbjerg indtager en plads blandt ligaens mest vindende klubber med fem danske mesterskaber. Klubben sikrede sig trofæet første gang i 2016 efter finalesejre over Midtjylland. Denne triumf markerede starten på en periode med stigende dominans i dansk kvindehåndbold.
Vestjyderne gentog succesen i 2019 og 2020. Titlen i 2020 tilfaldt holdet efter grundspillet grundet sæsonafslutning før tid. Klubben etablerede sig for alvor som landets førende hold i 2020’erne med yderligere guldmedaljer i 2023 og 2024.
Holdet præsterer på et højt internationalt niveau og tiltrækker verdensklassespillere til Blue Water Dokken. De seneste mesterskaber understreger klubbens position som magtfaktor i ligaen. Team Esbjerg fremstår som en fast bestanddel af toppen i den moderne æra af Kvindeligaen.