Turneringsformat 2025/2026
Herreligaen tæller 14 deltagende klubber i den aktuelle sæson. Turneringen indledes med et grundspil hvor alle hold møder hinanden to gange. Hvert hold har en hjemmekamp og en udekamp mod samtlige modstandere. Grundspillet omfatter totalt 26 spillerunder per hold. Placeringen i grundspillet afgør fordelingen af pladser i det efterfølgende slutspil samt nedrykningsspillet.
De otte øverst placerede mandskaber avancerer til slutspillet om det danske mesterskab. Disse hold inddeles i to puljer med fire hold i hver. Pulje 1 består af nummer 1, 4, 5 og 8 fra grundspillet, mens pulje 2 rummer nummer 2, 3, 6 og 7. Holdene medbringer point baseret på placeringen i grundspillet. Nummer 1 og 2 starter med to point, og nummer 3 og 4 starter med et point. De resterende hold starter uden point. Holdene spiller ude og hjemme mod gruppens øvrige modstandere i et gruppespil.
De to bedst placerede hold fra hver slutspilspulje kvalificerer sig til semifinalerne. Semifinalerne og finalerne spilles som serier bedst af tre kampe. Vinderne af semifinalerne mødes i DM-finalerne om guldmedaljer og mesterskabstitlen. Taberne spiller om bronzemedaljer. Danmarksmesteren sikrer sig adgang til gruppespillet i EHF Champions League. Øvrige europæiske pladser i EHF European League tilfalder topholdene samt vinderen af pokalturneringen.
Holdet på 14. pladsen i grundspillet rykker direkte ned i 1. division. Holdene placeret fra nummer 9 til 13 deltager i et nedrykningsspil. Disse fem hold spiller en enkeltturnering om at undgå kvalifikationskampe mod hold fra 1. division. Holdene medbringer point fra grundspillet til dette stadie. Taberen af nedrykningsspillet møder et hold fra 1. division i direkte dueller om den sidste plads i ligaen til den efterfølgende sæson.
Historie
Danmarksmesterskabet i håndbold for herrer tog sin begyndelse i sæsonen 1935-1936 under ledelse af Dansk Håndbold Forbund. Turneringen fungerede oprindeligt som et slutspil mellem regionale mestre. IF Vidar fra Sønderborg vandt det første officielle mesterskab. Forbundet etablerede i 1946 en landsdækkende 1. division. Denne strukturændring samlede landets bedste hold i én række og dannede grundlaget for den moderne liga.
Professionaliseringen af dansk håndbold tog fart i slutningen af det 20. århundrede. Klubberne overgik gradvist fra foreningsbaseret amatørsport til forretningsdrevne selskaber med kontraktansatte spillere. Ligaen skiftede navn til Håndboldligaen og senere Herreligaen. Kommercielle navnesponsorater som Jack & Jones Ligaen, Boxer Herreligaen og HTH Herreligaen prægede turneringens identitet gennem årene.
Historien rummer flere markante dominansperioder. HG og IF Stjernen vandt mange titler i ligaens tidlige år. KIF Kolding satte sig tungt på magten omkring årtusindskiftet og i 00’erne med et rekordstort antal mesterskaber. AG København opstod kortvarigt som en magtfaktor med store ambitioner og tilførte ligaen øget mediebevågenhed før klubbens konkurs. GOG markerede sig gennem årtier som et stabilt tophold og en central talentudvikler.
Nutidens liga bærer præg af Aalborg Håndbolds fremmarch og store investeringer i internationale profiler. Konkurrenceniveauet i toppen sikrer danske hold gode betingelser i europæiske turneringer. Herreligaen rangerer i dag blandt de stærkeste nationale ligaer i Europa ifølge det europæiske håndboldforbunds ranglister. Udviklingen vidner om en rejse fra lokal idræt til en professionel underholdningsindustri.
Top 5: Flest titler
Statistikken over danske mestre viser en ulige fordeling af titler gennem årtierne. Få mandskaber sidder på størstedelen af guldmedaljerne grundet lange perioder med dominans. Listen rangerer de mest succesfulde klubber baseret på antallet af vundne mesterskaber.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. KIF Kolding | 14 titler |
| 2. HG | 13 titler |
| 3. Idrætsforeningen Ajax | 9 titler |
| 4. GOG | 9 titler |
| 5. Aalborg Håndbold | 8 titler |
KIF Kolding – 14 titler
KIF Kolding indtager førstepladsen på listen over danske mestre med totalt 14 titler. Klubben sikrede sig det første mesterskab i 1987. Denne sejr indledte en æra med regelmæssig metalhøst. KIF Kolding vandt yderligere tre mesterskaber i starten af 1990’erne.
Dominansen toppede i 00’erne. Holdet vandt guld seks gange på ni sæsoner mellem 2001 og 2009. Klubben hentede de seneste to mesterskaber i 2014 og 2015 under navnet KIF Kolding København. Denne præstation cementerer klubbens status som historiens mest vindende i dansk herrehåndbold.
HG- 13 titler
HG (Handelsstandens Gymnastikforening) indtager andenpladsen i historiebøgerne med totalt 13 mesterskaber. Klubben prægede toppen af dansk herrehåndbold gennem flere årtier i det 20. århundrede. HG vandt sin første titel i 1939 og fulgte op med sejre i 1940, 1941 og 1943. Klubben sikrede sig også mesterskabet i 1946 og 1947 i årene omkring etableringen af den landsdækkende division.
Holdet oplevede sin absolutte storhedstid i slutningen af 1960’erne. HG vandt fem mesterskaber i træk fra 1966 til 1970. Denne stime af guldmedaljer understreger klubbens daværende position som landets stærkeste mandskab. Titlerne i 1956 og 1960 bidrager også til den samlede total. Klubben eksisterer i dag som en del af Gladsaxe Håndbold, men de 13 titler står noteret under HG.
Idrætsforeningen Ajax – 9 titler
Ajax indtager en plads i historiebøgerne med ni danske mesterskaber. Københavnerklubben dominerede især sporten i dens tidlige faser og hentede størstedelen af titlerne før ligaens nuværende struktur.
Klubbens gyldne periode strækker sig fra slutningen af 1930’erne til begyndelsen af 1950’erne. Første triumf faldt i 1937, hvorefter Ajax vandt guld i 1942, 1944, 1948, 1950, 1952 og 1953. Denne æra etablerede foreningen som landets førende hold i årtierne omkring Anden Verdenskrig.
En sidste storhedstid indtraf i midten af 1960’erne. Holdet præsterede at vinde mesterskabet to år i træk i sæsonerne 1964 og 1965. Disse titler markerer foreningens seneste mesterskaber i den bedste danske række.
GOG – 9 titler
GOG indtager en plads blandt ligaens mest vindende klubber med i alt ni mesterskaber. Klubben hentede sin første titel i 1992 og etablerede sig hurtigt som en magtfaktor i dansk herrehåndbold. Perioden fra 1992 til 2007 kastede syv guldmedaljer af sig, herunder sejre i 1995, 1996, 1998, 2000, 2004 og 2007.
Efter en årrække uden det øverste trin på podiet vendte holdet tilbage til toppen med mesterskaber i både 2022 og 2023. Disse seneste triumfer understreger klubbens evne til kontinuerlig talentudvikling og præstation på højt niveau på tværs af årtier.
Aalborg Håndbold – 8 titler
Aalborg Håndbold indtager en central placering i statistikken over danske mestre med adskillige titler siden 2010. Klubben sikrede sig det første mesterskab under navnet AaB Håndbold. Licensen og strukturen overgik efterfølgende til det nuværende Aalborg Håndbold i 2011. Holdet vandt ligaen igen i 2013 og 2017.
En markant dominans prægede perioden fra 2019 til 2021. Aalborg Håndbold vandt her tre mesterskaber i træk. Titlen i 2020 tilfaldt holdet ved turneringens førtidige afslutning grundet udefrakommende omstændigheder. Klubben fortsatte succesen og sikrede sig endnu et mesterskab i 2024. Samlingen af trofæer vidner om en stabil tilstedeværelse i toppen af dansk herrehåndbold.