Turneringsformat 2025/2026

Turneringen omfatter 16 deltagende klubhold. Disse hold inddeles i to grupper med otte hold i hver. Afviklingen af gruppespillet foregår som en dobbeltturnering. Alle hold møder de syv øvrige modstandere i gruppen både ude og hjemme. Hvert hold spiller dermed 14 kampe i denne indledende fase. Pointsystemet tildeler to point for en sejr og et point for uafgjort.

Placeringen i gruppen afgør holdenes videre skæbne i turneringen. De to øverst placerede hold i hver gruppe avancerer direkte til kvartfinalerne. Holdene på pladserne tre til seks går videre til en play-off-runde. De to nederst placerede hold i hver gruppe udgår af turneringen ved gruppespillets afslutning.

Slutspillet starter med play-off-runden. Her mødes holdene på tværs af grupperne i dobbeltopgør. Den samlede vinder over to kampe går videre til kvartfinalerne. Kvartfinalerne består ligeledes af ude- og hjemmekampe. Her træder de fire tophold fra gruppespillet ind i turneringen igen og møder vinderne fra play-off-runden.

Turneringen kulminerer ved stævnet EHF FINAL4. De fire vindere af kvartfinalerne samles ét sted til afgørelsen. Semifinalerne spilles om lørdagen, mens kampen om tredjepladsen og selve finalen finder sted om søndagen. Vinderen af finalen kåres som vinder af EHF Champions League.

Kvalifikation til turneringen baserer sig på en rangliste udarbejdet af det europæiske håndboldforbund. Nationale mestre fra de højest rangerede lande sikrer sig direkte adgang. Forbundet tildeler de resterende pladser gennem ansøgninger om opgradering. Udvælgelsen sker ud fra kriterier som spillested, tilskuerinteresse, tv-rettigheder og tidligere resultater. Der eksisterer ingen direkte nedrykning fra turneringen undervejs i sæsonen.

Finale

Finalen udgør kulminationen på EHF FINAL4-stævnet. Afviklingen finder sted i Budapest i Ungarn. Byen har fungeret som fast vært for begivenheden gennem en længere årrække. Tidspunktet for kampen falder typisk i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. MVM Dome danner rammen om opgøret og huser over 20.000 tilskuere. Tidligere benyttede arrangørerne Papp László Budapest Sportaréna til formålet.

Finaledagen falder altid på en søndag som afslutning på weekendens stævne. Programmet indledes med kampen om tredjepladsen mellem taberne af lørdagens semifinaler. Selve finalen spilles umiddelbart herefter. En omfattende ceremoni efter slutfløjtet hylder vinderholdet. Arrangørerne kårer ved samme lejlighed stævnets mest værdifulde spiller, MVP. Sejren i FINAL4 repræsenterer den største bedrift inden for europæisk klubhåndbold for kvinder.

Historie

Turneringen tog sin begyndelse i 1961 under navnet Mesterholdenes Europa Cup. Det Internationale Håndboldforbund stod bag oprettelsen med det formål at kåre kontinentets stærkeste klubhold. Deltagelsen begrænsede sig oprindeligt til de nationale mestre fra de enkelte europæiske lande. Afviklingen foregik udelukkende efter cup-systemet med knald-eller-fald-kampe frem til finalen. Sovjetiske Spartak Kiev dominerede denne tidlige periode totalt og hentede 13 titler under ledelse af træner Igor Turchin.

Sæsonen 1993/94 markerede et afgørende skifte i strukturen og navngivningen. Det Europæiske Håndboldforbund overtog ansvaret og omdøbte turneringen til EHF Champions League. Denne ændring medførte indførelsen af et gruppespil til erstatning for den rene knockout-struktur. Moderniseringen sikrede flere kampe til deltagerne og øgede eksponeringen af sporten. Østrigske Hypo Niederösterreich prægede overgangen mellem de to formater og vandt turneringen otte gange i perioden fra slutningen af 1980’erne til midten af 1990’erne.

Danske klubber satte et markant aftryk på turneringen efter årtusindskiftet. Slagelse DT og Viborg HK sikrede Danmark adskillige trofæer gennem en succesrig årrække. En væsentlig strukturændring fandt sted i sæsonen 2013/14 med introduktionen af EHF FINAL4. Afgørelsen flyttede fra traditionelle hjemme- og udekampe i finalen til et samlet stævne over en weekend. Budapest blev den faste base for denne begivenhed.

Ungarske Győri Audi ETO KC har domineret æraen med FINAL4-formatet. Klubben har vundet turneringen adskillige gange siden indførelsen af finalestævnet. Deres succes falder sammen med en øget professionalisering og kommercialisering af kvindehåndbolden. Turneringen tiltrækker i dag verdens bedste spillere og nyder stor bevågenhed globalt. Formatet justeres løbende for at optimere konkurrencen og tilskuerinteressen.

Top 3: Flest titler

Historien indeholder perioder med dominans fra enkelte hold. En gennemgang af vinderlisten viser en koncentration af titler hos få mandskaber. Statistikken rangerer de mest vindende klubber gennem turneringens levetid.

HC Spartak Kyiv – 13 titler

HC Spartak Kyiv indtager førstepladsen på listen over mest vindende klubber i turneringens historie. Den ukrainske storklub sikrede sig trofæet 13 gange. Alle triumfer faldt under turneringens tidligere navn, Mesterholdenes Europa Cup. Klubben dominerede europæisk kvindehåndbold i 1970’erne og 1980’erne.

Perioden fra 1970 til 1988 markerer klubbens storhedstid. Holdet vandt de fire første udgaver af turneringen i træk mellem 1970 og 1973. Cheftræner Igor Turchin ledte mandskabet til disse sejre gennem en innovativ spillestil.

Spartak Kyiv hentede yderligere ni titler i de efterfølgende 15 år. Sejren i 1988 står som klubbens sidste internationale mesterskabstitel. Ingen anden klub nærmer sig denne rekord i antallet af samlede sejre.

Hypo Niederösterreich – 8 titler

Hypo Niederösterreich indtager en fremtrædende plads i historikken med i alt otte titler. Den østrigske storklub udviste total dominans i europæisk kvindehåndbold gennem 1990’erne. Sejrsrækken dækker over turneringens tid som Mesterholdenes Europa Cup samt overgangen til det nuværende EHF Champions League-format.

Klubben hentede den første triumf i 1989 og forsvarede titlen året efter. Perioden fra 1992 til 1995 står som klubbens absolutte storhedstid. Her vandt holdet turneringen fire gange i træk. Denne præstation understreger klubbens status som en magtfaktor i denne æra.

Holdet sikrede sig yderligere mesterskaber i 1998 og 2000. Finalesejren i 2000 over Kometal Gjorce Petrov markerede afslutningen på en gylden periode. Hypo Niederösterreich definerede toppen af international klubhåndbold i over et årti gennem disse resultater.

Győri ETO KC – 7 titler

Győri ETO KC indtager en fremtrædende position i historien om EHF Champions League. Den ungarske klub sikrede sig sin første titel i 2013 efter en række andenpladser i de foregående år. Holdet gentog bedriften sæsonen efter i 2014 og cementerede dermed sin status i toppen af europæisk håndbold.

Perioden fra 2017 til 2019 står som klubbens mest succesfulde tid. Győr vandt turneringen tre gange i træk i disse år. Denne dominans inkluderede flere dramatiske finalesejre, ofte afgjort i de allersidste sekunder eller via forlænget spilletid. Klubben demonstrerede her en særlig evne til at præstere under maksimalt pres.

Klubben føjede endnu to titler til samlingen i 2024 og 2025. Med i alt syv mesterskaber placerer Győri ETO KC sig på tredjepladsen blandt de mest vindende hold i turneringens historie. Titlerne fordeler sig på årene 2013, 2014, 2017, 2018, 2019, 2024 og 2025.