Historie

Turneringen tog sin begyndelse i 1961 under navnet Mesterholdenes Europa Cup. Det Internationale Håndboldforbund stod bag oprettelsen med det formål at kåre kontinentets stærkeste klubhold. Deltagelsen begrænsede sig oprindeligt til de nationale mestre fra de enkelte europæiske lande. Afviklingen foregik udelukkende efter cup-systemet med knald-eller-fald-kampe frem til finalen. Sovjetiske Spartak Kiev dominerede denne tidlige periode totalt og hentede 13 titler under ledelse af træner Igor Turchin.

Sæsonen 1993/94 markerede et afgørende skifte i strukturen og navngivningen. Det Europæiske Håndboldforbund overtog ansvaret og omdøbte turneringen til EHF Champions League. Denne ændring medførte indførelsen af et gruppespil til erstatning for den rene knockout-struktur. Moderniseringen sikrede flere kampe til deltagerne og øgede eksponeringen af sporten. Østrigske Hypo Niederösterreich prægede overgangen mellem de to formater og vandt turneringen otte gange i perioden fra slutningen af 1980’erne til midten af 1990’erne.

Danske klubber satte et markant aftryk på turneringen efter årtusindskiftet. Slagelse DT og Viborg HK sikrede Danmark adskillige trofæer gennem en succesrig årrække. En væsentlig strukturændring fandt sted i sæsonen 2013/14 med introduktionen af EHF FINAL4. Afgørelsen flyttede fra traditionelle hjemme- og udekampe i finalen til et samlet stævne over en weekend. Budapest blev den faste base for denne begivenhed.

Ungarske Győri Audi ETO KC har domineret æraen med FINAL4-formatet. Klubben har vundet turneringen adskillige gange siden indførelsen af finalestævnet. Deres succes falder sammen med en øget professionalisering og kommercialisering af kvindehåndbolden. Turneringen tiltrækker i dag verdens bedste spillere og nyder stor bevågenhed globalt. Formatet justeres løbende for at optimere konkurrencen og tilskuerinteressen.