Historie
Turneringen har rødder tilbage til sæsonen 1956/1957. Det oprindelige navn lød Mesterholdenes Europa Cup. Det Internationale Håndboldforbund stod bag oprettelsen af denne konkurrence. Formålet var en kåring af kontinentets bedste klubhold gennem møder mellem de nationale mestre. Prag dannede ramme om den første finale i 1957 hvor et udvalgt byhold fra Prag besejrede svenske Örebro. Det Europæiske Håndboldforbund overtog ansvaret ved sin grundlæggelse i begyndelsen af 1990’erne. Navnet skiftede officielt til EHF Champions League fra sæsonen 1993/1994. Denne ændring markerede en professionalisering og kommercialisering af strukturen.
Formatet bestod i de første årtier udelukkende af knald-eller-fald-kampe. Holdene mødtes ude og hjemme indtil en samlet vinder stod tilbage. Indførelsen af gruppespil i 1990’erne ændrede dynamikken i turneringen. Flere garanterede kampe sikrede øget eksponering og indtjening for klubberne. Antallet af deltagende hold steg løbende gennem årene. Systemet gik fra et rent cup-format til en blanding af ligaspil og afsluttende knockout-runder. Adgangskravene ændrede sig også fra kun at omfatte nationale mestre til også at inkludere sølvvindere og andre tophold fra stærke ligaer.
Sæsonen 2009/2010 bød på en radikal omstrukturering af afslutningen. EHF introducerede Final4-konceptet som erstatning for de traditionelle finalekampe over to opgør. Tidligere afgjorde holdene mesterskabet på deres respektive hjemmebaner. Afgørelsen flyttede nu til en neutral arena over en enkelt weekend. Lanxess Arena i Köln blev valgt som fast base for dette stævne. Dette tiltag skabte en centraliseret begivenhed omkring sporten. Tilskuertallet og medieinteressen ved finalestævnerne steg markant efter denne beslutning.
Historien præges af forskellige dominansperioder fra specifikke nationer og klubber. Tyske og østeuropæiske klubber vandt ofte i turneringens tidlige år. VfL Gummersbach og CSKA Moskva hentede flere titler i denne æra. 1990’erne tilhørte FC Barcelona. Den spanske storklub vandt fem titler i træk fra 1996 til 2000 under træner Valero Rivera. Spansk håndbold sad tungt på tronen i starten af det nye årtusinde med sejre til klubber som Ciudad Real og Portland San Antonio.
De seneste årtier viser en større spredning i toppen af europæisk håndbold. Tyske hold fra Bundesligaen blander sig jævnligt i titelkampen. THW Kiel og SC Magdeburg står som fremtrædende repræsentanter herfra. Østeuropæiske hold som RK Vardar og Vive Kielce brød den vestlige dominans i 2010’erne. Franske Montpellier vandt turneringen i både 2003 og 2018. Turneringen afspejler nu en bredere europæisk magtkamp end under tidligere perioders monopol-lignende tilstande.