Turneringsformat 2025/2026

EHF Champions League for herrer omfatter 16 deltagende klubber. Turneringen indledes med et gruppespil, hvor holdene fordeles i to grupper med otte mandskaber i hver. Alle hold i en gruppe møder hinanden to gange. En kamp spilles på hjemmebane og en på udebane. Hvert hold spiller dermed 14 kampe i denne fase. Pointsystemet giver to point for en sejr, et point for uafgjort og nul point for et nederlag.

Placeringen i gruppen afgør videre deltagelse i turneringen. De to øverst placerede hold i hver gruppe kvalificerer sig direkte til kvartfinalerne. Holdene på pladserne tre til seks går videre til en play-off-runde. Holdene på syvende- og ottendepladsen i hver gruppe forlader turneringen efter gruppespillet.

Play-off-runden består af dobbeltopgør. Holdene spiller en kamp hjemme og en ude. Den samlede vinder over to kampe avancerer til kvartfinalerne. Kvartfinalerne afvikles efter samme princip med ude- og hjemmekampe. De fire samlede vindere fra kvartfinalerne sikrer sig adgang til det afsluttende stævne, EHF Final4.

Selve afslutningen på turneringen afvikles over en enkelt weekend på et neutralt spillested. De fire tilbageværende hold spiller semifinaler om lørdagen. Vinderne mødes i finalen om søndagen, mens taberne spiller en kamp om tredjepladsen. Alle kampe ved Final4 afgøres over en enkelt kamp.

Deltagelse i turneringen baseres på præstationer i de nationale ligaer samt EHF’s koefficientrangliste. Nationale mestre fra de højest rangerede lande har garanteret plads. Øvrige pladser tildeles via ansøgninger om opgradering. Det Europæiske Håndboldforbund udvælger disse hold ud fra fastlagte kriterier vedrørende tilskuerkapacitet, TV-forhold og tidligere resultater. Ingen hold rykker direkte ned fra Champions League, da deltagelse afhænger af kvalifikation fra sæson til sæson.

Finale

Finalen i EHF Champions League markerer kulminationen på den europæiske klubsæson. Lanxess Arena i Köln fungerer som fast spillested for denne begivenhed. Kampen afvikles typisk i slutningen af maj eller begyndelsen af juni som en del af Final4-weekenden. Opgøret finder sted om søndagen dagen efter semifinalerne. Arenaen huser op mod 20.000 tilskuere til denne afgørende kamp.

Spilletiden udgør 60 minutter fordelt på to halvlege. Uafgjort stilling ved ordinær tids udløb medfører forlænget spilletid. Ved fortsat lighed afgøres mesterskabet via straffekastkonkurrence. Vinderen af kampen kåres som europæisk mester for klubhold.

Guldmedaljer overrækkes til spillere og stab på vinderholdet mens taberne modtager sølv. Titlen anses som den mest prestigefyldte bedrift i international klubhåndbold. Sejren giver desuden adgang til IHF Super Globe hvor verdens bedste klubhold mødes.

Historie

Turneringen har rødder tilbage til sæsonen 1956/1957. Det oprindelige navn lød Mesterholdenes Europa Cup. Det Internationale Håndboldforbund stod bag oprettelsen af denne konkurrence. Formålet var en kåring af kontinentets bedste klubhold gennem møder mellem de nationale mestre. Prag dannede ramme om den første finale i 1957 hvor et udvalgt byhold fra Prag besejrede svenske Örebro. Det Europæiske Håndboldforbund overtog ansvaret ved sin grundlæggelse i begyndelsen af 1990’erne. Navnet skiftede officielt til EHF Champions League fra sæsonen 1993/1994. Denne ændring markerede en professionalisering og kommercialisering af strukturen.

Formatet bestod i de første årtier udelukkende af knald-eller-fald-kampe. Holdene mødtes ude og hjemme indtil en samlet vinder stod tilbage. Indførelsen af gruppespil i 1990’erne ændrede dynamikken i turneringen. Flere garanterede kampe sikrede øget eksponering og indtjening for klubberne. Antallet af deltagende hold steg løbende gennem årene. Systemet gik fra et rent cup-format til en blanding af ligaspil og afsluttende knockout-runder. Adgangskravene ændrede sig også fra kun at omfatte nationale mestre til også at inkludere sølvvindere og andre tophold fra stærke ligaer.

Sæsonen 2009/2010 bød på en radikal omstrukturering af afslutningen. EHF introducerede Final4-konceptet som erstatning for de traditionelle finalekampe over to opgør. Tidligere afgjorde holdene mesterskabet på deres respektive hjemmebaner. Afgørelsen flyttede nu til en neutral arena over en enkelt weekend. Lanxess Arena i Köln blev valgt som fast base for dette stævne. Dette tiltag skabte en centraliseret begivenhed omkring sporten. Tilskuertallet og medieinteressen ved finalestævnerne steg markant efter denne beslutning.

Historien præges af forskellige dominansperioder fra specifikke nationer og klubber. Tyske og østeuropæiske klubber vandt ofte i turneringens tidlige år. VfL Gummersbach og CSKA Moskva hentede flere titler i denne æra. 1990’erne tilhørte FC Barcelona. Den spanske storklub vandt fem titler i træk fra 1996 til 2000 under træner Valero Rivera. Spansk håndbold sad tungt på tronen i starten af det nye årtusinde med sejre til klubber som Ciudad Real og Portland San Antonio.

De seneste årtier viser en større spredning i toppen af europæisk håndbold. Tyske hold fra Bundesligaen blander sig jævnligt i titelkampen. THW Kiel og SC Magdeburg står som fremtrædende repræsentanter herfra. Østeuropæiske hold som RK Vardar og Vive Kielce brød den vestlige dominans i 2010’erne. Franske Montpellier vandt turneringen i både 2003 og 2018. Turneringen afspejler nu en bredere europæisk magtkamp end under tidligere perioders monopol-lignende tilstande.

Top 3: Flest titler

Statistikken over turneringssejre viser en koncentration af titler hos en eksklusiv gruppe af klubber. Gentagne triumfer vidner om langvarig dominans i europæisk tophåndbold. Nedenstående liste rangerer holdene efter antallet af samlede sejre i turneringen.

FC Barcelona Handbol – 12 titler

FC Barcelona Handbol indtager positionen som turneringens mest vindende klub gennem tiderne. Klubben har sikret sig trofæet 12 gange. Denne total inkluderer sejre i både den nuværende EHF Champions League og forgængeren Mesterholdenes Europa Cup. Den spanske storklub distancerer sig dermed markant fra konkurrenterne på listen over turneringsvindere.

Perioden under træner Valero Rivera står som klubbens absolutte storhedstid. Holdet vandt turneringen første gang i 1991. En dominans uden sidestykke fulgte i anden halvdel af 1990’erne. Barcelona vandt fem titler i træk fra 1996 til 2000. Denne præstation cementerede klubbens status i europæisk håndbold.

Klubben fortsatte sin succes i det nye årtusinde med titler spredt over flere årtier. Sejre i 2005, 2011 og 2015 holdt Barcelona i toppen af europæisk håndbold. Final4-formatet i Köln dannede rammen om triumferne i 2021 og 2022. Sejren i 2021 markerede en sæson med lutter sejre. Titlen i 2024 sikrede klubben det tolvte trofæ. Denne kontinuitet understreger Barcelonas evne til genopbygning og vedvarende præstationer på højeste niveau.

VfL Gummersbach – 5 titler

VfL Gummersbach indtager en delt andenplads i historiebøgerne med fem titler i den fornemste europæiske klubturnering. Klubben sikrede samtlige trofæer under turneringens tidligere navn, Mesterholdenes Europa Cup. Sejrene faldt i årene 1967, 1970, 1971, 1974 og 1983. Den tyske klub udviste stor dominans i europæisk håndbold gennem slutningen af 1960’erne og 1970’erne.

Perioden markerer klubbens absolutte storhedstid. Finalesejren i 1967 over tjekkoslovakiske Dukla Prag sikrede klubben det første trofæ. Gummersbach cementerede sin position i toppen med sejre over Dynamo Berlin og Steaua Bukarest i henholdsvis 1970 og 1971. Titlen i 1974 kom i hus efter en sejr over sovjetiske MAI Moskva. Klubben afsluttede sin gyldne æra i turneringen med en samlet sejr over CSKA Moskva i 1983.

SC Magdeburg – 5 titler

SC Magdeburg har ligeledes sikret sig trofæet fem gange gennem turneringens historie. Klubben vandt Mesterholdenes Europa Cup i 1978 og gentog bedriften i 1981. Disse tidlige titler cementerede holdets position i toppen af europæisk håndbold i en periode præget af østtysk dominans.

Klubben opnåede igen succes efter turneringens navneskift og omstrukturering. SC Magdeburg blev i 2002 det første tyske hold til at vinde turneringen under navnet EHF Champions League. Finalesejren over Veszprém står som et centralt øjeblik i klubbens nyere historie. Den fjerde titel kom i hus i 2023 efter en tæt finale mod Kielce. Denne sejr markerede klubbens tilbagevenden til den absolutte verdenstop efter en længere periode uden finaledeltagelse.

THW Kiel – 4 titler

THW Kiel indtager en tredjeplads i turneringens historie med fire titler. Klubben vandt trofæet i sæsonerne 2006/07, 2009/10, 2011/12 og 2019/20. Den nordtyske klub etablerede sig gennem disse triumfer som en fast del af den absolutte verdenstop.

Perioden fra 2007 til 2012 udgør klubbens mest succesfulde æra i europæisk sammenhæng. Den første triumf i 2007 kom i hus efter en finale mod lokalrivalerne fra SG Flensburg-Handewitt. Sejren markerede starten på en årrække med stor dominans. Holdet gentog bedriften i 2010 ved det første Final4-stævne i Köln gennem en sejr over FC Barcelona.

Sæsonen 2011/12 står som et højdepunkt. THW Kiel vandt finalen over Atlético Madrid og fuldendte en historisk sæson med titler i alle deltagende turneringer. Den fjerde titel sikrede klubben sig i december 2020 ved et udskudt finalestævne. Holdet besejrede her favoritterne fra FC Barcelona og føjede dermed endnu et trofæ til samlingen.