VM i fodbold 2026 var uden tvivl den største fodboldturnering, der nogensinde er blevet afholdt.
Med 48 hold fordelt på tre værtslande og et rekordhøjt antal kampe leverede turneringen historiske øjeblikke på banen og astronomiske tal uden for banen. Ingen tidligere VM har tiltrukket så mange seere, genereret så mange sponsorindtægter eller skabt så meget medieopmærksomhed globalt.
Effekterne rakte langt ud over fodbold. Sponsorer betalte øredøvende summer for eksponering, tv-stationer konkurrerede om rettighederne, og merchandisesalget eksploderede verden over. Effekterne af turneringen mærkedes også i brancher, der ikke havde nogen direkte forbindelse til det, der skete på banen, såsom casinospil. Populære danske casino-platforme tilbød et bredt udvalg af fodboldtematiske spilleautomater for at matche energien og fanengagementet under begivenheden. Dette spillede en stor rolle i at øge den lokale popularitet i denne niche.
Men når støvet lægger sig, og fanfaren forstummer, tegner der sig et mere nuanceret billede, for bag rekordtallene gemmer sig både klare vindere og overraskende tabere.
FIFA: Den absolutte vinder
Ingen organisation tjente mere på VM 2026 end FIFA selv. Efter at have genereret 7,6 milliarder dollar ved Qatar 2022 satte det udvidede format med 48 hold rekorden endnu højere i 2026. FIFAs indtægter kommer fra tv-rettigheder, licensaftaler, sponsorater, hospitality og billetsalg, og organisationen har i de seneste år også bevæget sig ind på videresalgsmarkedet for billetter, hvor den tog en kommission fra både køber og sælger.
Det samlede indtægtsbillede over den firårige cyklus nærmer sig 13 milliarder dollar, og FIFA overvejer allerede at udvide turneringen til 64 hold ved næste VM, et skridt, der potentielt vil åbne markederne i Kina og Indien og bringe milliarder af nye seere med sig. Skala er nu FIFAs forretningsmodel, og den fungerer præcis efter hensigten.
Fans betalte prisen, bogstaveligt talt
For fansene var oplevelsen uvurderlig, men den kom med en voldsom pris. Billetter til finalen på MetLife Stadium i New Jersey var officielt sat til over 32.000 dollar, og nogle videresalgsbilletter blev sat til mere end 2 millioner dollar.
FIFAs dynamiske prissætningsstrategi, som hæver priserne i takt med efterspørgslen, skabte frustration verden over; selv den amerikanske præsident udtalte, at han ikke ville betale de priser.
Udgifterne stoppede ikke ved billetter. Fly, hoteller og mad i værtsbyer nåede op på niveauer, der svarede til de mest overophedede begivenheder i sportens historie. Et berømt eksempel var togbilletter til MetLife Stadium, der steg fra en normal returpris på under 13 dollar til 150 dollar og selv efter protester forblev priserne langt over det normale. For mange fans var drømmen om at deltage reelt set uopnåelig.
Tv-stationer og sponsorer høstede belønningen
Mens tv-rettighederne kostede en formue at erhverve, betalte Fox Sports angiveligt 485 millioner dollar for de amerikanske rettigheder, var det klart, at annoncørerne betalte endnu mere for adgang til de rekordstore seertal. Et gennemsnitligt 30-sekunders reklameslot på Fox kostede mellem 200.000 og 300.000 dollars, og under USA’s kampe i de sene runder nåede prisen op på 750.000 dollars pr. slot. spot.
En af de mest omtalte nyskabelser var de officielle hydrationspauser, som FIFA indførte på grund af den varme. Disse korte afbrydelser blev hurtigt forvandlet til kommercielle muligheder for tv-stationer, der solgte dem som sponsorerede indslag. Det er usandsynligt, at de forsvinder ved fremtidige turneringer; de er simpelthen for lukrative til det. Officielle VM-sponsorer som Adidas og Coca-Cola fik massiv eksponering, og sportsmodemærker som Nike og Adidas kæmpede indædt om at dominere den visuelle fortælling i forbindelse med turneringen.
Merchandisesalget overgik alle forventninger
Entusiasmen hos fansene drev et historisk salg af trøjer og merchandise. Nike rapporterede, at salget af landsholdstrøjer i 2026 var mere end dobbelt så højt som under VM i 2022. Englands trøje toppede salgslisten, efterfulgt af Frankrig, Brasilien, Holland og USA. For Adidas var det Mexicos trøje, der solgte bedst, ikke overraskende med et hjemmepublikum på tværs af hele kontinentet.
Fodboldtrøjer er ikke længere blot sportsbeklædning. De er blevet en del af hverdagsmodekulturen, særligt blandt yngre generationer, der kombinerer retro-æstetik med et ønske om at tilhøre noget større.
Efterspørgslen på tilpassede trøjer designet til kvinder voksede også markant, og selv kopivarehandlen blomstrede — et tegn på, at merchandise-kulturen er så udbredt, at den overskrider alle indkomstgrænser.
Værtsbyer: Løftet der ikke helt holdt
De 16 værtsbyer i USA, Canada og Mexico modtog en tilstrømning af turister og fans, og lokale restauranter, hoteller og butikker mærkede en stigning i omsætningen i kampugerne. Men forskere og brancheeksperter advarer om, at de langsigtede økonomiske gevinster sjældent materialiserer sig i det omfang, politikerne lover.
Det er et mønster, der gentager sig ved store sportsbegivenheder: Mange potentielle besøgende fravælger aktivt at rejse til værtsstaden for at undgå kaos og høje priser, hvilket betyder, at den samlede turisttrafik ofte ikke stiger nær så meget, som man havde forventet. De job, der skabes, er typisk midlertidige og lavtlønnede stillinger inden for hotel- og restaurationsbranchen. En ekspert formulerede det præcist: turneringen skaber job, men den skaber ikke velstand.
Hotellerne: De skuffede forventninger
Hotelbranchens oplevelse af VM 2026 var som et koldt bad. I stedet for rekordbelægning rapporterede brancheorganisationer i flere værtsbyer om bookinger, der lå under niveauet fra tidligere år.
I USA var billedet endnu mere nedslående. Allerede i april, inden turneringen overhovedet var begyndt, rapporterede 80 procent af de amerikanske hoteloperatører, at bookingerne lå under deres prognoser. I New York og Seattle var tallene særligt dystre, og mange hoteldirektører beskrev VM som en ikke-begivenhed for deres forretning. En del af forklaringen er, at FIFA bloklåste store mængder hotelværelser til eget brug, hvilket skabte kunstig knaphed og skræmte potentielle gæster væk.
