Turneringsformat 2025/2026
Håndbold-Bundesligaen består af 18 klubber. Sæsonen afvikles som en dobbeltturnering. Hvert hold møder samtlige modstandere to gange. En kamp spilles på hjemmebane og en på udebane. Det resulterer i 34 spillerunder per sæson. Holdene tildeles to point for en sejr og et point for uafgjort. Et nederlag udløser nul point.
Tabellen rangeres efter pointantal. Ved pointlighed afgør målforskellen placeringen. Antallet af scorede mål fungerer som tredje kriterium. Turneringen anvender ikke et slutspil om mesterskabet. Holdet med flest point efter sidste spillerunde kåres som tysk mester.
De to nederst placerede hold rykker direkte ned i 2. Bundesliga. Oprykning fra den næstbedste række sker tilsvarende for to hold. Slutstillingen bestemmer fordelingen af pladser i europæiske turneringer. Første- og andenpladsen giver adgang til EHF Champions League. Tredje-, fjerde- og femtepladsen sikrer deltagelse i EHF European League. Pokalvinderen indtræder også i European League. Det europæiske forbund tildeler i visse tilfælde yderligere pladser via wildcards.
Historie
Det tyske håndboldforbund grundlagde Bundesligaen i 1966. Første sæson begyndte i efteråret 1967. Turneringen erstattede et tidligere system med regionale mesterskaber og slutrunder. Ambitionen var en samling af de bedste spillere og en styrkelse af niveauet på tværs af Vesttyskland.
Ligaen opererede i de første ti år med en opdeling i to geografiske sektioner, Nord og Syd. Vinderne af hver sektion mødtes i en finale om det tyske mesterskab. Forbundet indførte en samlet række i 1977. Denne strukturændring skabte en enkelt division med direkte op- og nedrykning uden behov for en afsluttende finale.
VfL Gummersbach dominerede turneringens tidlige historie med adskillige titler i 1960’erne og 1970’erne. Konkurrencen spidsede til i 1980’erne med hold som TV Grosswallstadt og TUSEM Essen i toppen. Tysklands genforening i 1990 medførte optagelsen af klubber fra det tidligere DDR i sæsonen 1991/1992. SC Magdeburg markerede sig her som en succesfuld repræsentant fra øst.
THW Kiel overtog positionen som ligaens altdominerende kraft fra midten af 1990’erne. Klubben vandt mesterskabet en lang række gange og satte adskillige pointrekorder. Organisationen Handball-Bundesliga e. V. overtog ansvaret for driften og markedsføringen i 2004. Denne professionalisering cementerede ligaens status som verdens stærkeste nationale turnering.
Top 5: Flest titler
Fordelingen af mesterskaber gennem tiden viser tydelige perioder med dominans. Få foreninger sidder på størstedelen af titlerne i ligaens historie. Statistikken over flest sejre understreger kontinuiteten i toppen af tysk håndbold.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. THW Kiel | 23 titler |
| 2. VfL Gummersbach | 12 titler |
| 3. Frisch Auf Göppingen | 9 titler |
| 4. TV Großwallstadt | 6 titler |
| 5. SV Polizei Hamburg | 4 titler |
THW Kiel – 23
THW Kiel indtager førstepladsen på listen over tyske mestre. Klubben besidder rekorden med samlet 23 titler. Denne præstation sikrer holdet status som tysk rekordmester. De første tre mesterskaber faldt i tiden før Bundesligaens oprettelse i 1966. Hovedparten af triumferne stammer dog fra den moderne liga-æra.
En markant dominans præger klubbens nyere historie. Holdet vandt størstedelen af sine mesterskaber fra 1994 og frem. Perioden under træner Noka Serdarusic resulterede i elleve mesterskaber på femten år. Succesen fortsatte under efterfølgeren Alfred Gislason. Kiel etablerede sig her som en fast magtfaktor i toppen af tabellen.
Sæsonen 2011/2012 står som et enestående højdepunkt. THW Kiel gik gennem hele turneringen uden pointtab. Holdet vandt samtlige 34 kampe. Slutresultatet på 68 point udgør en unik bedrift i tysk håndbold. Ingen anden klub har præsteret en fejlfri sæson før eller siden.
VfL Gummersbach – 12
VfL Gummersbach indtager andenpladsen i statistikken over tyske mestre. Klubben har tolv mesterskaber på resultatlisten. Titlerne spænder fra midten af 1960’erne til begyndelsen af 1990’erne. Denne samling af trofæer vidner om en langvarig position i toppen af sporten.
Storhedstiden fandt sted i ligaens tidlige år. Holdet vandt mesterskabet i 1966 umiddelbart før Bundesligaens etablering. Klubben sikrede sig også sejren i den første officielle Bundesliga-sæson i 1967. En stime på fire mesterskaber i træk fra 1973 til 1976 understreger dominansen i denne periode.
1980’erne bød på yderligere succes med fem titler. Sæsonen 1990/1991 markerer klubbens foreløbigt sidste guldmedalje. Afgørelsen faldt i en tæt duel mod rivalerne fra THW Kiel. Denne triumf afsluttede en æra for klubben som den førende kraft i tysk håndbold.
Frisch Auf Göppingen – 9
Frisch Auf Göppingen besætter tredjepladsen i historiebøgerne med ni tyske mesterskaber. Klubben hentede størstedelen af hæderen før Bundesligaens officielle start. 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne udgør foreningens absolutte storhedstid. Holdet vandt syv titler i perioden fra 1954 til 1965. Bernhard Kempa fungerede som den centrale figur både på banen og senere på trænerbænken. Betegnelsen Kempa-Buben opstod i denne æra som et symbol på holdets dominans.
Indførelsen af Bundesligaen tilføjede yderligere to triumfer til samlingen. Klubben sikrede sig mesterskabet i 1970 og gentog bedriften i 1972. Disse sejre faldt i tiden med den todelte liga-struktur. Sæsonen 1972 markerer foreningens seneste nationale mesterskab. Konkurrencen i toppen intensiveredes i de efterfølgende årtier. Frisch Auf Göppingen indtager i dag en position som en traditionsrig klub uden for den direkte kamp om guldmedaljerne.
TV Großwallstadt – 6
TV Großwallstadt indtager en plads i historiebøgerne med seks tyske mesterskaber. Klubben dominerede ligaen totalt i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Holdet vandt guld fire sæsoner i træk i årene 1978, 1979, 1980 og 1981. Denne periode står som klubbens absolutte storhedstid og et højdepunkt i tysk klubhåndbold.
Samlingen af trofæer blev udvidet med sejre i 1984 og 1990. Mesterskabet i 1990 udgør klubbens seneste triumf i den bedste række. TV Großwallstadt opbyggede i disse år et ry som en af Europas stærkeste klubber. Resultaterne placerer fortsat klubben blandt de mest vindende hold i Bundesligaens samlede regnskab.
SV Polizei Hamburg – 4
SV Polizei Hamburg indtager en plads i historiebøgerne med fire tyske mesterskaber. Klubben vandt titlerne i en ubrudt række fra 1950 til 1953. Disse sejre faldt før etableringen af den fælles Bundesliga, men anerkendes som officielle nationale mesterskaber under det tyske håndboldforbund.
Perioden i starten af 1950’erne udgør klubbens absolutte storhedstid. Holdet besejrede prominente modstandere som THW Kiel og Berliner SV 1892 i finalekampene. Finalesejren over THW Kiel i 1950 startede denne dominans. Otto Maychrzak fungerede som en bærende profil på mandskabet gennem disse år. Klubben formåede ikke at fastholde positionen i toppen efter denne gyldne periode.