“Verden har brug for flere ydmyge genier. Der er alt for få af os.” – Egil ‘Drillo’ Olsen
Kan du huske Egil ‘Drillo’ Olsen, den norske landstræner i 90erne? Det kan jeg, for som halvt-norsk og fodboldinteresseret skulle jeg og andre nordmænd lægge ører til mange drillende og ofte også hånende kommentarer om det norske landshold og dets spillestil.
Anti-fodbold for fjeldaber eller revolutionær fodbold strategi
Anti-fodbold kaldte kritikerne det. Det ødelagde fodbolden sagde de. En af de største kritikere af Drillos spillestil var den danske legende og landstræner gennem et årti, Morten Olsen, som sjældent lagde fingrene igennem.
På en måde blev Morten Olsen en slags anti-drillo, med wings der lå helt oppe ved modstanderens baglinje, direkte modsat Drillos spillestil, hvor en wings vigtigste opgave var at forsvare først, angribe bagefter. Det
Når nu Danmark på en måde blev anti-tesen til den norske spillestil, så er det lidt ironisk at Drillo selv var meget inspireret af et dansk landshold, nemlig 92 Europamestrene. Her så Drillo et landshold, der med udgangspunkt i en stærk, kontrolleret defensiv, levede på hurtige kontrastød, sat igang af målmand Peter Schmeichels lange udkast.
Den formel ville Drillo bruge til at reformere et norsk landshold, der på det tidspunkt var en komplet joke, på linje med miniputnationer, mere Færøerne end Island, for nu at bruge et eksempel fra i dag.
Det lykkedes og med sejren over Brasilien i 1997 fik verden for alvor øjnene op for de norske fodboldspillere, der med kondital i verdensklasse, løb disciplineret i samtlige 90 minutter inden de faldt om i glædesrus.
Data-baseret fodboldfilosofi
Nu er det ikke ligefrem revolutionerende at stille sig med 11 mand bag bolden. Det har underlegne hold gjort i årtier. Hvor Drillo, måske, gjorde noget revolutionerende, var at tage en databaseret, statistisk tilgang til fodboldspillet.
Det var vitterligt revolutionerende. Godt nok var videoanalyse og statistisk analyse på vej i amerikansk sport, men det var Drillo der var pioneren i fodbold.
Når vi ser tilbage i dag, hvor alle hold bruger enorme beløb på Big Data fodbold analyse, så virker det næsten komisk at man i 90’erne anså videoanalyse for at være unødvendigt og ligefrem skadeligt. Det tænker ingen i dag.
Har Drillo sejret sig selv og fodbolden ihjel?
Drillos arv hænger tungt over moderne fodbold. Hans foretrukne 4-5-1 opstilling med løbestærke wingbacks og en enkelt, hurtig angriber, har gået sin sejrsgang gennem fodboldverdenen. Det er nærmest blevet standard for udebanehold i Europa.
Adskillige hold har siden 90erne opnået stor success med en Drillo inspireret spillestil, ikke mindst Grækenland der blev Europamestre, men også Island i nyere tid har leveret langt over hvad man kunne forvente.
De tidligere så kritiske røster, har bøjet ind og accepteret den norske filosofi. Men måske er der et nybrud på vej i dansk fodbold med udnævnelsen af Kasper Hjulmand som landstræner til erstatning for Åge Hareide.
Hvis Hjulmands sympatiske fodboldfilosofi får en sejr over en Brasilien, så kan det jo være verden igen får øjnene op for en anden måde at spille fodbold på.
