Historie

1. division fungerede oprindeligt som den bedste række i dansk kvindehåndbold frem til etableringen af en decideret liga. Indførelsen af Damehåndboldligaen i 1986 ændrede hierarkiet i dansk håndbold markant. Ligaen overtog status som det øverste niveau, hvorefter 1. division fortsatte som den næstbedste række. Denne omstrukturering skabte en tydeligere opdeling mellem den absolutte elite og subeliten.

Turneringen bestod i en lang periode af to geografisk opdelte kredse. Holdene fordelte sig i en østkreds og en vestkreds for at begrænse rejseomkostningerne. Vinderne af de to kredse kæmpede om oprykning, mens toerne spillede kvalifikationskampe. Dansk Håndbold Forbund erstattede senere denne model med en enkelt landsdækkende række. Ændringen samlede de stærkeste hold uden for ligaen i én pulje og øgede konkurrenceniveauet.

Rækken tjener som udviklingsplatform for talenter på vej mod toppen. Mange spillere bruger tiden i 1. division til modning før et skifte til Kvindeligaen eller udlandet. Klubberne i rækken varierer fra ambitiøse projekter med fuldtidsansatte trænere til foreninger baseret på frivillig arbejdskraft. Denne diversitet præger kampene og stillingen gennem sæsonerne.

Navnet på rækken har forblevet konstant trods ændringer i turneringsstrukturen og sponsoraftaler i ligaen ovenover. 1. division har status som den højeste række under Dansk Håndbolds direkte turneringsledelse, da Kvindeligaen administreres af Divisionsforeningen. Historikken viser en høj udskiftning af hold, da nedrykkere fra ligaen og oprykkere fra 2. division konstant ændrer sammensætningen.