Turneringsformat 2025/2026
Liga ASOBAL omfatter 16 deltagende klubber i den bedste spanske række. Turneringen afvikles som en dobbeltturnering med kampe på både hjemmebane og udebane. Hvert hold møder samtlige modstandere to gange i løbet af sæsonen. Det resulterer i 30 spillerunder totalt. Pointsystemet giver to point for en sejr, et point ved uafgjort og nul point ved nederlag.
Mesterskabet tilfalder holdet med det højeste pointantal efter sidste spillerunde. Ligaen anvender ikke et slutspil til fordeling af medaljerne. Ved pointlighed mellem to eller flere hold afgør de indbyrdes resultater den endelige placering. Målforskel i indbyrdes opgør prioriteres over den samlede målforskel i hele turneringen.
Topplaceringerne giver adgang til europæisk håndbold. Vinderen af ligaen indtræder direkte i EHF Champions League. Holdene på de efterfølgende pladser deltager i EHF European League. Fordelingen af pladser påvirkes også af vinderen i pokalturneringen Copa del Rey.
Nedrykning rammer de to hold med færrest point ved sæsonafslutningen. Disse klubber rykker direkte ned i División de Honor Plata. En play-out kamp involverer holdet på 14. pladsen mod en modstander fra den næstbedste række om den sidste plads i ligaen. Oprykkere fra División de Honor Plata erstatter de nedrykkede hold i den kommende sæson.
Historie
Den spanske håndboldliga har rødder tilbage til 1958 under navnet División de Honor. Foreningen ASOBAL opstod i 1984 med formålet om en professionalisering af sporten. Klubberne overtog styringen af den bedste række fra det spanske forbund i 1990. Navneskiftet til Liga ASOBAL markerede denne overgang ved sæsonstarten 1990-1991. Ændringen sikrede klubberne større indflydelse på tv-rettigheder og kommercielle aftaler.
1990’erne bød på intens konkurrence mellem flere storklubber. FC Barcelona etablerede sig som en magtfaktor under træner Valero Rivera. Klubben vandt fem titler i træk fra 1996 til 2000. Udfordrere som Teka Cantabria og Elgorriaga Bidasoa brød dog dominansen med mesterskaber i henholdsvis 1993, 1994 og 1995. Perioden kendetegnes ved et højt teknisk niveau og tiltrækning af verdens bedste spillere til de spanske haller.
Årtusindskiftet indledte en ny æra med flere stærke mandskaber. Portland San Antonio sikrede sig titler i 2002 og 2005. BM Ciudad Real udviklede sig til en dominerende kraft i både spansk og europæisk håndbold. Klubben fra Castilla-La Mancha vandt fire mesterskaber i perioden 2004 til 2010. Rivaliseringen mellem FC Barcelona og Ciudad Real skabte stor interesse for ligaen globalt.
Den økonomiske krise i Spanien ramte håndboldsporten hårdt omkring 2010. Flere historiske klubber oplevede betalingsstandsning og konkurs. BM Ciudad Real flyttede til Madrid under navnet BM Atlético Madrid før en endelig opløsning i 2013. Også Portland San Antonio og Teka Cantabria forsvandt fra landkortet. Denne udvikling ændrede magtbalancen i ligaen markant og fjernede FC Barcelonas primære konkurrenter.
FC Barcelona sidder tungt på tronen i den moderne udgave af Liga ASOBAL. Klubben har vundet samtlige mesterskaber siden 2011. Holdet går ofte gennem hele sæsonen uden pointtab. Fraværet af økonomisk ligeværdige modstandere resulterer i store sejrsmarginer. Ligaen fungerer i dag primært som talentudviklingsplatform for mindre klubber, mens Barcelona fokuserer på europæisk succes.
Top 5: Flest titler
Oversigten over mesterskabsvindere viser en tydelig koncentration af titler hos få foreninger. Statistikken afspejler den historiske udvikling og magtbalancen i spansk håndbold gennem årtierne. Tabellen herunder rangerer klubberne efter antallet af vundne trofæer i den bedste række.
| Klub | Antal |
|---|---|
| 1. FC Barcelona Handbol | 32 titler |
| 2. BM Granollers | 13 titler |
| 3. Atlético Madrid BM | 11 titler |
| 4. BM Ciudad Real | 5 titler |
| 5. CB Alicante | 4 titler |
FC Barcelona Handbol – 32 titler
FC Barcelona indtager førstepladsen på listen over spanske mestre med totalt 32 titler. Klubben sikrede sig det første trofæ i 1969. Samlingen af mesterskaber dækker over både perioden som División de Honor og den nuværende Liga ASOBAL. Statistikken tæller otte titler før oprettelsen af den professionelle ligaforening i 1990.
En markant dominans prægede 1990’erne under ledelse af træner Valero Rivera. Holdet vandt fem mesterskaber i træk fra 1996 til 2000. Denne æra cementerede klubbens status i toppen af international håndbold. Holdet fra Catalonien vandt også fire titler i træk fra 1988 til 1992.
Den nuværende sejrsstime overgår alle tidligere præstationer i ligaens historie. Klubben har vundet samtlige mesterskaber siden sæsonen 2010-2011. Denne ubrudte række af titler understreger afstanden til de øvrige hold i rækken. FC Barcelona går ofte gennem en hel sæson uden pointtab og slår rekorder for flest sejre i træk.
BM Granollers – 13 titler
BM Granollers indtager andenpladsen på ranglisten over spanske mestre med 13 titler totalt. Klubben vandt samtlige mesterskaber under det tidligere turneringsformat División de Honor. Ingen af triumferne stammer fra perioden efter oprettelsen af Liga ASOBAL i 1990.
En markant storhedstid prægede klubben fra slutningen af 1950’erne frem til begyndelsen af 1970’erne. Holdet indledte en stime med seks mesterskaber i træk fra 1956 til 1961. Denne periode etablerede foreningen som den absolutte magtfaktor i spansk håndbold.
Succesen fortsatte med jævne mellemrum i de efterfølgende år. Klubben tilføjede yderligere syv trofæer til samlingen mellem 1966 og 1974. Det sidste mesterskab kom i hus i 1974. BM Granollers opretholder i dag status som en historisk storklub trods fraværet af ligatitler i nyere tid.
Atlético Madrid BM – 11 titler
Atlético Madrid BM står noteret for 11 spanske mesterskaber gennem tiden. Klubben hentede samtlige trofæer i perioden før ligaen skiftede navn til Liga ASOBAL, da den bedste række gik under navnet División de Honor. Hovedstadsklubben fungerede som en dominerende kraft i spansk håndbold og agerede primær udfordrer til FC Barcelona frem til håndboldafdelingens opløsning i begyndelsen af 1990’erne.
Klubben oplevede sin første markante storhedstid i 1960’erne. Holdet sikrede sig fire mesterskaber i træk fra 1962 til 1965 og etablerede sig dermed i toppen af hierarkiet. En ny succesbølge ramte Madrid i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne. Her vandt holdet yderligere fem titler mellem 1979 og 1985.
Sæsonen 1984-85 markerer klubbens sidste mesterskab. Titlen kom i hus efter en intens rivalisering med konkurrenterne fra Catalonien. Atlético Madrid BM efterlader et tydeligt aftryk i historiebøgerne trods fraværet i den moderne ligastruktur. De 11 titler sikrer klubben en fast placering blandt de mest vindende hold i spansk håndboldhistorie.
BM Ciudad Real – 5 titler
BM Ciudad Real sikrede sig fem mesterskaber i Liga ASOBAL gennem klubbens eksistens. Titlerne faldt i sæsonerne 2003/04, 2006/07, 2007/08, 2008/09 og 2009/10. Klubben etablerede sig som en magtfaktor i spansk håndbold i nullerne og brød FC Barcelonas dominans i flere omgange.
Perioden fra 2006 til 2010 udgør klubbens mest succesfulde æra med fire titler i træk. Sæsonen 2009/10 fremstår særligt bemærkelsesværdig, da holdet vandt samtlige kampe i ligaen. Denne præstation understreger holdets styrke i slutningen af årtiet før klubbens flytning til Madrid.
CB Alicante – 4 titler
CB Alicante opnåede fire spanske mesterskaber under navnet Calpisa. Klubben vandt titlerne i træk fra 1975 til 1978. Denne præstation placerer holdet blandt de mest succesfulde i turneringens historie før oprettelsen af Liga ASOBAL.
Perioden i slutningen af 1970’erne udgør klubbens gyldne æra. Holdet brød dominansen fra de etablerede storklubber i Madrid og Barcelona. Mesterskaberne i sæsonerne 1974/75, 1975/76, 1976/77 og 1977/78 sikrede Alicante en permanent plads i spansk håndboldhistorie.