Turneringsformat 2025/2026

Handbollsligan tæller 14 klubber i den bedste svenske række. Turneringen indledes med et grundspil, hvor alle hold møder hinanden to gange, henholdsvis på hjemmebane og udebane. Hvert hold spiller samlet 26 kampe i denne fase. Pointene fra disse kampe danner grundlag for den endelige stilling, som dikterer fordelingen af pladser i slutspillet samt nedrykningsspillet.

De otte øverst placerede hold efter grundspillet avancerer til slutspillet om det svenske mesterskab. Kvartfinaler, semifinaler og finalen afvikles som serier bedst af fem kampe. Det højest rangerede hold fra grundspillet nyder fordel af hjemmebane i en eventuelt afgørende femte kamp. Vinderen af finaleserien modtager titlen som svensk mester.

Holdet på 14. pladsen rykker direkte ned i den næstbedste række, Allsvenskan. Klubberne placeret som nummer 11, 12 og 13 spiller kvalifikationskampe mod tophold fra Allsvenskan for at sikre eksistensen i ligaen. Holdene på 9. og 10. pladsen afslutter sæsonen umiddelbart efter grundspillets afslutning.

Det svenske mesterskab udløser kvalifikation til europæiske turneringer. Mesterholdet får adgang til EHF European League eller Champions League afhængigt af det europæiske håndboldforbunds koefficientliste. Øvrige pladser i europæiske turneringer tildeles baseret på ligaens slutstilling og resultatet af den nationale pokalturnering.

Historie

Det svenske mesterskab i håndbold finder sin oprindelse i 1931, hvor turneringen fungerede som en cup-turnering. Det svenske håndboldforbund etablerede den landsdækkende serie under navnet Allsvenskan i 1934. Denne struktur erstattede tidligere regionale turneringer og samlede landets stærkeste mandskaber i én samlet række. Redbergslids IK sikrede sig den første titel i den nye ligaform og lagde grunden til en langvarig dominans i svensk håndbold.

Navnet Allsvenskan forblev betegnelsen for den bedste række frem til 1990. Forbundet ændrede her navnet til Elitserien for at markere en professionalisering af sporten og skabe en tydeligere profil. Denne betegnelse holdt ved i 26 år. Ligaforeningen lancerede i 2016 det nuværende navn, Handbollsligan, som led i en kommerciel strategi. Navneskiftet signalerede en ny æra med øget fokus på medierettigheder, digital tilstedeværelse og tilskuereksponering.

Redbergslids IK indtager positionen som historiens mest vindende klub med over 20 mesterskaber. Klubben prægede især perioden fra midten af 1990’erne til begyndelsen af 00’erne. HK Drott Halmstad udgjorde en væsentlig magtfaktor i samme periode. Nutiden byder på dominans fra klubber som IFK Kristianstad og IK Sävehof. Disse hold fordeler størstedelen af titlerne mellem sig i det 21. århundrede og repræsenterer ofte Sverige i internationale turneringer.

Afgørelsen af mesterskabet foregik oprindeligt via ren ligastilling. Indførelsen af slutspillet ændrede dynamikken markant og flyttede fokus fra stabilitet over en hel sæson til præstationer i afgørende kampe. Finalen afvikledes i en årrække som én enkelt kamp i store arenaer som Scandinavium eller Malmö Arena under navnet SM-finalen. Ligaen gik senere over til finaleserier bedst af fem kampe for at øge det sportslige niveau og de kommercielle indtægter.

Top 5: Flest titler

Fordelingen af det svenske mesterskab viser en historisk dominans fra en snæver kreds af foreninger. Listen rangerer holdene efter det samlede antal titler siden ligaens oprettelse. Rangeringen baserer sig på guldmedaljer vundet gennem hele turneringens levetid.

Redbergslids IK – 20 titler

Redbergslids IK indtager førstepladsen på listen over svenske mesterskaber med totalt 20 titler. Klubben vandt den første udgave af den landsdækkende række i 1935. Samlingen af trofæer dækker over sejre i både Allsvenskan og Elitserien før navneskiftet til Handbollsligan. Göteborg-klubben etablerede sig tidligt som en magtfaktor i svensk håndbold.

Perioden fra 1993 til 2003 står som klubbens mest succesfulde æra. Holdet sikrede sig otte guldmedaljer i løbet af disse ti år. Denne dominans cementerede Redbergslids status som landets førende håndboldforening gennem tiderne. Det seneste mesterskab kom i hus i 2003. Ingen anden klub matcher dette antal titler i svensk håndboldhistorie.

HK Drott – 11 titler

HK Drott Halmstad besidder andenpladsen i historiebøgerne med samlet 11 svenske mesterskaber. Klubben sikrede sig det første trofæ i 1975. Halmstad-holdet etablerede sig hurtigt i toppen af rækken og føjede yderligere titler til samlingen i 1978 og 1979.

Perioden fra 1984 til 1999 udgør klubbens absolutte storhedstid. Holdet vandt guld seks gange i dette tidsrum og udkæmpede adskillige dueller mod rivalerne fra Redbergslid. Mesterskaberne i 1990 og 1991 markerede overgangen fra Allsvenskan til Elitserien og understregede klubbens stabilitet på tværs af turneringsstrukturer.

Klubben vandt sit tiende mesterskab i 2002. Den seneste triumf fandt sted i 2013, hvor HK Drott overraskende besejrede IFK Kristianstad i finalen. Denne sejr står som det foreløbigt sidste punktum for klubbens dominans i den bedste svenske række.

IFK Kristianstad – 9 titler

IFK Kristianstad står noteret for ni svenske mesterskaber gennem tiden. Klubben sikrede sin første titel i 1941. Holdet fulgte op med sejre i 1948, 1952 og 1953. Disse tidlige triumfer etablerede klubben som en magtfaktor i svensk håndbold midt i det tyvende århundrede.

En lang periode uden mesterskaber prægede klubbens historie efter 1953. Tørken sluttede i 2015 med en triumf. Denne sejr indledte en dominerende æra for skåningerne. Holdet vandt guld fire sæsoner i træk mellem 2015 og 2018. Kristianstad Arena dannede rammen om denne storhedstid med stor tilskueropbakning.

Klubben hentede sit niende mesterskab i 2023. Finalesejren understregede IFK Kristianstads position i toppen af Handbollsligan. Titlerne fordeler sig dermed over otte årtier.

IK Sävehof – 8 titler

IK Sävehof indtager en fremtrædende position i svensk herrehåndbold med i alt otte mesterskaber. Klubben fra Partille sikrede sig sin første titel i 2004 og etablerede sig derefter som en fast del af toppen i den bedste svenske række.

Perioden fra 2010 til 2012 står som en gylden æra for klubben. Holdet vandt her tre mesterskaber i træk. Denne præstation byggede videre på succesen fra midten af 00’erne med titler i både 2004 og 2005.

Klubben føjede yderligere trofæer til samlingen i 2019, 2021 og 2024. Mesterskabet i 2019 udmærker sig ved holdets lave placering som nummer syv i grundspillet før slutspillet. Finalesejren over Alingsås HK sikrede alligevel guldet. Titlen i 2024 bekræfter klubbens status som tophold i ligaen.

SoIK Hellas – 7 titler

SoIK Hellas indtager en plads i historiebøgerne med syv svenske mesterskaber. Klubben fra Stockholm hentede sine første titler allerede i 1936 og 1937. Disse tidlige sejre lagde fundamentet for klubbens status i svensk håndbold kort efter sportens organisering.

Klubbens mest markante periode foregik fra slutningen af 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne. Holdet præsterede at vinde fire mesterskaber i træk i årene 1969, 1970, 1971 og 1972. Denne række af sejre cementerede Hellas som en absolut magtfaktor i denne æra.

Det syvende trofæ kom i hus i 1977. Denne titel markerer afslutningen på klubbens guldalder. SoIK Hellas bevarer sin position i toppen af listen over mest vindende klubber på trods af fraværet af mesterskaber i de efterfølgende årtier.

IK Heim – 7 titler

IK Heim er endnu en historisk storklub fra Gøteborg, der har præget toppen af svensk håndbold med samlet syv mesterskaber. Klubben sikrede sig sit første guld i 1950 og markerede sig hurtigt som en dominerende kraft i efterkrigstiden.

Perioden fra 1950 til 1962 udgør klubbens første gyldne æra. Her lykkedes det holdet at vinde mesterskabet fem gange, hvilket gjorde dem til en af tidens mest frygtede modstandere. Efter en længere periode uden trofæer vendte IK Heim stærkt tilbage i starten af 1980’erne.

Klubben oplevede en markant opblomstring med to mesterskaber i træk i 1982 og 1983. Disse triumfer understregede klubbens evne til at vende tilbage til toppen, selv efter årtier uden guld. Titlen i 1983 står som det seneste mesterskab i klubbens historie.

Majornas IK – 7 titler

Majornas IK indtager en særlig plads blandt sportens pionerer med syv svenske mesterskaber på CV’et. Klubben, der også har rødder i Gøteborg, grundlagde sin succes i håndboldens tidlige år og var med til at forme sportens popularitet i Sverige.

Klubbens absolutte storhedstid foregik i 1940’erne, hvor holdet udviste en skræmmende dominans. Fra 1940 til 1946 lykkedes det Majornas IK at sikre sig utallige titler, herunder en imponerende stime af sejre. I denne periode var klubben nærmest uovervindelig og sad tungt på tronen i svensk herrehåndbold.