Miniguide til fodbold i dansk TV

4. december 2020

Er du sportsfan, så findes der ikke noget bedre end at sætte sig til rette i sofaen og tænde for Tv’et, klar til at blive underholdt af en tv-kamp med spænding og intensitet.

Sport i tv er generelt efterspurgt, og især fodbold, som er verdens største sport, er meget populær at se. Uge efter uge sidder millioner af mennesker verden over klistret til Tv’et, for at følge med i de mange spændende kampe.

Den store interesse gør, at TV-rettighederne er eftertragtet hos de mange tv-selskaber. Hver gang rettighederne til de populære fodboldligaer som Champions League, Premier League, Bundesligaen osv. skal genforhandles, så går der inflation i prisen og prisen går markant op.

Guide til fodbold på TV

I dag sendes der fodbold hele tiden, og det har aldrig været nemmere at få adgang til fodboldkampe på dit TV. Det kan være svært at overskue hvem der sender hvad. Vi har derfor lavet en guide, som kan være med til at skabe et hurtigt overblik.

Champions League

Champions League er nok stedet hvor man kan se den bedste fodbold i verden. Alle de største klubber rundt i Europa mødes i denne turnerginer. I Danmark er det Viasat som har sikret sig alle rettighederne, og det betyder at alle kampene kan ses på Viaplay. Alternativt kan kampen ses på TV3’s kanaler TV3 Sport, TV3 Max, TV3+, hvor kampene bliver fordelt.

Premier League

Premier League er den mest populære nationale række i verden. Det betyder høje tv-indtægter til klubberne, hvilket har været med til at booste ligaen yderligere de senere år. Viaplay sender alle kampe fra Premier League. Hvis du ønsker at se kampene via de traditionelle tv-kanaler, så bliver kampene fordelt imellem Viasats kanaler TV3 Sport, TV3 Max, TV3+ og så Yousees egen kanal Xee.

Superligaen

Superligaen er den bedste liga i Danmark, og derfor er interessen stor her i landet. Rettighederne er fordelt imellem Viasat og Discovery. Viasat viser fem ud af syvkampe, og Discovery de resterende to. Det betyder at hvis man ønsker at kunne se alle kampe, så skal man have adgang til både Viaplay og Dplay hvis det er via streaming. Kampene fordeles desuden på følgende kanaler TV3 Sport, TV3 Max, TV3+, Canal 9 og Eurosport 2.

Europa League

Europa League er den andenstørste europæiske klubturnering. Den er ikke helt så interessant som Champions League, men der kan stadigvæk ses masser af god fodbold. Kampene kan ses på Dplay, og ellers vises nogle af kampene på 6’eren, Canal 9 og Eurosport 2.

La Liga

La Liga er Spaniens bedste liga, og med klubber som FC Barcelona og Real Madrid topniveauet højt, men bredden er ikke ligeså god som i f.eks. Premier League. Tv2 har sikret sig adgang til mange kampe fra La Liga, og de kan ses på deres streamingtjeneste TV2play, og ellers enkelte kampe på TV2 sport X.

Bundesliga

Tysklands bedste fodboldrække har altid god stemning til deres kampe. Bundesligaen er også en af de bedste i nationale rækker, og med mange solide hold er det god underholdning. Derfor har Viasat også sikret sig rettighederne. Kampene kan ses på Viaplay og ellers Tv-kanalerne TV3 Max, TV3 Sport.

Serie A

En anden interessant Liga er Serie A, som er Italiens bedste. Med hold som Juventus, Inter Milan, AC Milan, AC Roma så er ligaen stadigvæk interessant. Tv2 har sikret sig rettighederne til nogle af kampene, som kan ses på TV2play og engang imellem på TV2 sport X.