MMA og UFC bliver mere og mere populært at følge, og når det kommer til Danmark så er vi ingen undtagelse.
At populariteten omkring UFC er steget markant så vi ikke mindst ved, at UFC tilbage i september 2019 kom forbi København og Royal Arena med et af deres stort anlagte UFC events.
Her var der flere danskere i aktion, som heldigvis for os danske fans, havde en stor aften. Først sejrede Nicolas Dalby i sit UFC comeback, da han besejrede Alex Oliveira på point efter tre hårde omgange. Dernæst var det blevet tid til UFC debut på co-main event til den olympiske medalje vinder i brydning Mark O. Madsen, der gjorde kort proces og afsluttede Danilo Belluardo via TKO på lidt over et minut.
Håbet for danske fans vil selvfølgelig være at få UFC tilbage til Danmark, og gerne med en dansker på main event, om end vores danske kæmpere stadig har lidt vej endnu for at nå helt til tops.
Her må det største håb for nuværende være Mark O. Madsen der efterhånden må banke på til en plads i top 15. Er man først i top 15 kan tingene hurtigt gå rigtigt stærkt, og derfra kan vejen til de store main events og de største kampe hurtigt blive en realitet.
For Mark O. Madsens vedkommende, som kæmper i letvægt divisionen, vil det potentielt betyde store kampe mod så store stjerner som Tony Ferguson, Justin Gaethje og Conor McGregor, som alle er at finde som en del af toppen af divisionen.
Den ultimative test havde nok været Khabib Nurmagomedov, der ligesom Mark O. Madsen er bedst inden for disciplinen brydning. Khabib Nurmagomedov har dog for nyligt annonceret sit karriere stop efter sejren over Justin Gaethje, og han går dermed på pension som ubesejret.
Følg med i UFC på mainevents.dk
Er man en af dem som følger UFC hver eneste uge, og forsøger at holde sig opdateret på de enkelte UFC events, så kan man med fordel besøge mainevents.dk, der bringer nyheder og optakter til alle de kommende og seneste UFC events.
Her kan du få indblik i de kæmpere der skal kæmpe på de respektive UFC events, med ekstra fokus på de danske kæmpere når de skal i aktion.
Ligeledes vil der være optakter til de største kampe, og indhold der giver indblik i de største dramaer og historier om de største kampe, så du altid kan følge med i de enkelte kæmpere og deres vej mod toppen af UFC.
Sådan ser du UFC
Viaplay er den eneste udbyder der viser UFC events, så hvis du gerne vil se alle de store UFC kampe er det nødvendigt med et Viaplay abonnement med sportspakke.
Med et sportspakke abonnement får du adgang til alle main card kampe ved alle UFC events. Du vil også opleve at få adgang til de mindre prelims kampe, eksempelvis når der er danskere i aktion.
Enkelte gange vil du opleve at skulle købe adgang til stævnets hovedkamp, eller main event, som pay-per-view. Dette gælder dog kun de største af de største kampe, når blandt andet den irske superstjerne Conor McGregor kæmper.