|
Fanzones, storskærme og fodboldfest! |

EM-oplevelser i Polen og Ukraine
Når de fire polske værtsbyer Gdansk, Poznan, Warszawa og Wroclaw, og fire ukrainske byer Kiev, Donetsk, Lviv og Karkiv i starten af juni 2012 tager imod de tusindvis af fans fra hele Europa, som vil være en del af EM 2012TM, kan de med stolthed også præsentere nogle meget moderne stadions bygget specielt til denne begivenhed. Hele syv autobahns er blevet bygget i Ukraine og de to lande kan endelig se frem til den begivenhed de har forberedt så længe.
Derudover vil der være flotte hoteller og spændende underholdningstilbud rundt omkring i de forskellige byer i form af de såkaldte ’Fan zones’. Områder og internationale stemningssamlesteder for fodboldfans, hvor det bliver muligt at følge kampene på kæmpe storskærme.
Uden mad og drikke duer fodboldfans ikke. Derfor vil der også være mange steder med gode mad- og underholdningsmuligheder, og selvfølgelig også informationssteder til at finde vejen mod ”målet” hjem til netop dit hotel etc.
For at alt dette kan lade sig gøre, er der en stor gruppe fra ’Football Supporters Europe’ og flere forskellige polske fanklubber, som er gået sammen omkring organiseringen af disse ’Fan zones’ under mottoet: ”Alle tilhængere af UEFA EURO 2012TM holdene er vores gæster og venner”. Alene til kampene i Polen regnes der med, at 670.000 tilskuere vil være på plads og yderligere 1,5 mill. vil besøge de spændende ’Fan zones’. | |
|
|