Rejse- og betalingsbetingelser
Tilmelding & betaling:
Med indbetaling bekræfter kunden at have accepteret de skriftligt på internettet oplyste vilkår for rejsen.
Billetter og øvrige rejsedokumenter bliver sendt senest 7 dage før afrejsen. Ved bestilling kan der kun anvendes Dankort eller Kreditkort som betalingsmiddel. MyPlanet Sport trækker beløbet når alle produkter på bestillingen er endeligt bekræftet. Ved betaling med dansk udstedte kreditkort (f.eks. Mastercard, American Express, Diners, Visa og Eurocard) tillægges der en kreditkortafgift på bestillingen, der svarer til max. 1,75% af rejsens pris afhængigt af korttypen. Ved betaling med udlandsk udstedte kreditkort (f.eks. Mastercard, American Express, Diners, Visa og Eurocard) tillægges der en kreditkortafgift på bestillingen, der svarer til max. 3,75% af rejsens pris afhængigt af korttypen.
Ændringer:
Med mindre andet er oplyst ved bestilling af rejsen, gælder følgende: Indtil flybilletterne er udstedt (hvilket typisk er 72 timer efter bestilling) foretages ændringer mod et gebyr på kr. 500 pr. ændring. Efter billetudstedelse afhænger beløbets størrelse af hvilken billettype, der er tale om. I visse tilfælde vil en ændring blive betragtet som en annullering og ny bestilling, hvorfor gebyr oplyses fra gang til gang. Vær opmærksom på, at i forbindelse med store sportsarrangementer, messeperioder og andre særlige arrangementer, stiller hoteller og transportselskaber specielle krav om ændringer. MyPlanet Sport tager derfor forbehold for gebyrœndringer pålagt af leverandører.
Afbestilling:
Med mindre andet er oplyst ved bestilling gælder følgende ved afbestilling af en rejse indeholdende en eventbillet til sport, koncert, teater el. lign.: Bekræftede billetter til sport, koncert, teater el. lign. arrangementer kan IKKE ændres eller refunderes. Såfremt der indenfor et tidsrum på 14 dage før rejsens påbegyndelse forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller lignende kan rejsens afbestilles vederlagsfrit. Det vil dog være en betingelse, at offentlige danske myndigheder (Udenrigsministeriet eller Sundhedsmyndighederne) direkte fraråder rejser til det pågældende område. Kundens ansvarsfrie afbestillings ret gælder dog ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kendte den pågældende begivenhed, eller begivenheden var almindelig kendt. Ubenyttede ydelser under et rejsearrangement refunderes hverken helt eller delvist.
Afbestilling ved akut sygdom:
Det anbefales, at der samtidig med bestilling af rejsen tegnes en sygdomsafbestillingsforsikring, der dækker afbestillingsomkostningerne, såfremt deltagelse i rejsen umulig- eller i væsentlig grad vanskeliggøres pga. død eller akut sygdom/ tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed ved deltageren selv, eller nærmeste familie. Denne forsikring koster 6 % af rejsens pris. Det er også muligt at tegne en årsafbestillingsforsikring.
Arrangementsflytning:
Den købte eventbillet gælder til den bestilte dato. Skulle denne dato blive ændret til en anden dato, flyttes hele rejsearrangementet som udgangspunkt med til den nye dato. Der vil derfor ikke være tale om refundering/tilbagebetaling af rejsen, men udelukkende ændring af ud- og hjemrejsedatoerne, hvis det er nødvendigt. Såfremt flytningen er forbundet med ekstra omkostninger står det for kundens egen regning. Rejsen kan IKKE refunderes, da produkterne er forudbetalt allerede fra sæson start. MyPlanet Sport tager ikke ansvar for omkostninger og ændringer af flybilletter, der IKKE er bestilt igennem MyPlanet Sport.
Agentforbehold:
For det/de i ovennævnte rejse deltagende luftfartsselskab(er) optræder MyPlanet Sport som agent. Dette betyder, at det er luftfartsselskabet(erne), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførsel af transportaftalen. Dette/disse selskabs(ers) transportbetingelser og ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold til Montreal og Warszawa konventionerne og 889/2002, der begrænser luftfartsselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død eller tilskadekomst og ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i tilfælde af forsinkelse.
Dobbelte billetsæt:
MyPlanet Sport optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten involverede luftfartselskab(er), der alene er ansvarlige for den korrekte gennemførelse af transportaftalen. Vi gør desuden opmærksom på, at De har købt en transportydelse bestående af (antal) ikke sammenhængende flybilletter for at opnå besparelse i forhold til køb af en transportydelse med sammenhængende flybilletter. Som oplyst af Deres salgsagent inden købet, medfører dette, at MyPlanet Sport ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle problemer med videretransporter ved benyttelse af de købte ikke sammenhængende billetsæt.
Fortrydelsesret:
Ved køb på www.myplanetsport.dk er der ingen fortrydelsesret jf. forbrugeraftalelovens § 9, stk. 2 nr. 2.
Rejse- og ulykkesforsikring:
Den rejsende er generelt selv ansvarlig for at afholde omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse, hjemtransport, bagage, ulykke m.v. undervejs. Det anbefales derfor på det kraftigste at tegne en rejseforsikring. Forsikringer bør også altid overvejes af hensyn til de lave erstatningssummer i de Internationale Konventioner.
Ansvarsrisiko/Rejsegarantifonden/Rejsegarantifondens konkursdækningsforsikring:
Med pakkerejselovens ikrafttræden indførtes en form for objektivt ansvar; ansvar uden skyld for rejsebureauet overfor kunden. Loven om pakkerejser gennemførtes som følge af en EF-direktiv og medførte tilsvarende lovgivning i EU og EØS landene. MyPlanet Sport er automatisk tilsluttet denne ordning med Europæiske Forsikrings udvidet ansvarsrisiko. Omkostningerne i forbindelse med denne pålægges hver rejsende med et gebyr på kr. 10 pr. pers., der er indregnet i grundprisen.
Pr. 1/1 - 2010 skal rejsekunder tilbydes en valgfri konkursdækning forsikring i rejsegarantifonden. Så køber du flybilletter eller billeje til udlandet til privat brug, tilbydes du at købe en konkursdækning. Dækningen koster kr. 20 pr. rejsekunde.
Aflysning:
Rejsen kan aflyses på grund af udefra kommende omstændigheder, som bureauet og dets samarbejdspartnere ikke har indflydelse på eller haft mulighed for at forudse (force majeure lignende forhold). I dette tilfælde refunderes rejsens fulde pris, og kunden kan derudover ikke gøre krav på erstatning.
MyPlanet Sport ansvar:
MyPlanet Sport optræder som agent for lokale hoteller og agenter. MyPlanet Sport ansvar for mangler samt person- og tingsskade er begrænset til det erstatningsansvar vore leverandører har i henhold til internationale konventioner for fly-, skibs- og togtrafik. Flytrafik: Warszawa Konventionen, skibsrejser: Athen Konventionen, togrejser: COTIF/CIF Konventionen. Erstatningsbeløbene i de internationale konventioner er sædvanligvis meget lave.
Kundens ansvar:
Den rejsende er forpligtet til:
-at sørge for gyldigt pas (minimum gældende 6 måneder fra indrejsedatoer) og for de til rejsens gennemførelse nødvendige visa og vaccinationer. Det er ligeledes kundens pligt, at kontrollere at for- og efternavne i billetter, rejsepas og øvrige dokumenter er korrekte og stemmer overens. Navn i flybillet skal være i overensstemmelse med det i passet indførte navn, da det ellers kan føre til afvisning ved check ind til flyet. Myplanet Sport påtager sig intet ansvar for de følger, afgivelse af ukorrekte oplysninger kan medføre. Vær også opmærksom på, at alle oplysninger vedrørende pas, visa og lign. som gives af MyPlanet Sport, gælder for rejsende med dansk pas.
-at holde sig underrettet om eventuelle ændrede hjemrejse tider og genbekræfte sin pladsreservation ved at kontakte flyselskabet senest 72 timer for hjemrejsen. Undlades dette har flyselskaberne ret til at disponere over pladserne uden at kunden kan rejse krav.
-møde rettidigt på de i rejseplanen eller ved anden tydelig anvisning oplyste steder ved ud- og hjemrejse.
-at optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet. I grove tilfælde kan det føre til, at den rejsende af MyPlanet Sport eller dennes repræsentant bortvises fra den videre deltagelse i turen.
Navne i pas skal være i overensstemmelse med de navne, som personen/personerne er registreret med i Det Centrale Personregister. Det er kundens eget ansvar at kontrollere, at der er overensstemmelse. Ved uoverensstemmelse kan kunden risikere at få afvist ansøgning om visum.
Pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder. Ved rejse til et Schengenland, skal passet også medbringes på rejsen, da det er danske statsborgeres ID i udlandet. Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal altid medbringe gyldigt pas samt opholdstilladelse. Oplysningerne på ordrebekræftelsen/fakturaen/rejseplanen vedrørende pas gælder kun for personer med dansk pas. Udenlandske statsborgere bør konsultere deres ambassader eller konsulat.
Opdatering af websider
Vi opdaterer løbende vores tilbud på www.myplanetsport.dk, og der sker ofte ændringer med meget kort varsel.
Det er således altid den seneste webside, der er gældende, og MyPlanet Sport er uden ansvar såfremt kunden skulle have gemt en tidligere version på egen computer eller kunden har undladt at foretage en opdatering.
Grupperejser:
Der gælder særlige betingelser for grupperejser. De kan rekvireres ved at kontakte MyPlanet Sport på tlf.: 70 23 06 56 eller sport@myplanetsport.dk
Reklamation:
Reklamation over mangler på rejsen skal rettes til MyPlanet Sport eller dets stedlige repræsentant så snart manglen konstateres, således at MyPlanet Sport straks kan forsøge at afhjælpe forholdet. Krav angående mangler, der ikke har kunnet afhjælpes på stedet skal være MyPlanet Sport i hænde indenfor rimelig tid efter rejsens afslutning. Ved uenighed mellem MyPlanet Sport og den rejsende, kan sagen indbringes for rejseankenævnet.
Prisændringer:
MyPlanet Sport forbeholder sig ret til efter aftalens indgåelse at ændre prisen i såvel opadgående som nedadgående retning pga. ændringer i transportomkostninger, herunder brændstofpriser, skatter, afgifter eller gebyrer f.eks. lufthavns- landings- eller start-afgifter, valutakurser eller andre omstændigheder, som MyPlanet Sport på forhånd ingen mulighed har for at tage højde for.
Konkursdækning:
Du har mulighed for at tilkøbe en konkursdækning, hvis du bestiller "flight only" (kun flybillet) eller kun billeje til privat brug. Prisen er 20 kr. pr. person.
Hvis du vælger konkursdækning, vil du være omfattet af Rejsegarantifondens dækning, hvis rejsebureauet skulle gå konkurs.
Hvis flyselskabet går konkurs, må kunden og rejsebureauet finde en løsning på sagen og hvis de ikke kan blive enige, kan kunden klage til Forbrugerklagenævnet.
Konkursdækningen omfatter ikke andet end rejseudbyderens konkurs. Den omfatter således ikke aflysning af flyrejsen pga. naturkatastrofer, strejker eller lign.
Øvrige betingelser:
Rejsen gennemføres iht. de af Danmarks Rejsebureau Forening og Forbrugerrådet vedtagne betingelser for deltagelse i pakkerejser. Disse udleveres efter anmodning. Der tages forbehold for trykfejl i både katalog, internet og betingelser.
Værneting / Lovvalg:
Et hvert krav mod MyPlanet Sport skal afgøres efter dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af Rejseankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i Danmark.
Fodboldrejser:
Alle rejsedokumenter bliver fremsendt således, at de er fremme ca. 14 dage før afrejsen.
Venligst bemærk, at datoerne og kamptidspunkterne kan ændres pga. tv. Vi tager ikke ansvar for ændring af flybilletter, der IKKE er bestilt igennem os.
Hvad er det for en fodboldbillet jeg modtager?
Nøjagtig hvilken indgangssektion og placering på stadion får vi aldrig at vide her i Danmark, da billetterne leveres direkte til dig på hotellet på destinationen eller afhentes af dig på stadionet.
Kan vi købe fodboldbilletten "alene"?
Til alle vores fodboldpakker er det gældende, at vi kun sælger fodboldbilletten sammen med minimum 2 hotelovernatninger, men gerne som en samlet pakke med fly, hotel og fodboldbillet
Hvor og hvornår leveres fodboldbilletterne?
For nogle fodboldpakker gælder, at vi leverer billetterne direkte til hotellet. Dette sker enten aftenen før kampen eller senest om formiddagen på kampdagen. For andre fodboldpakker gælder at du selv afhenter billetterne på stadionet.
Hvad sker der, hvis kampen flyttes?
Den købte fodboldbillet gælder til den bestilte kamp og fodboldpakke. Skulle kampen blive flyttet til en anden dato, flyttes hele fodboldpakken som udgangspunkt med til den nye dato. Det skal dog bemærkes såfremt flytningen er forbundet med ekstra omkostninger står det for kundens egen regning. Rejsen kan som udgangspunkt ikke refunderes, da produkterne er forudbetalt allerede fra sæson start.
Hvor mange sidder ved siden af hinanden?
Vi kan ikke garantere mere end 2 billetter ved siden af hinanden, men vi forsøger dog selvfølgelig altid at opfylde jeres ønske, såfremt I er flere, som rejser sammen. Endvidere anbefaler vi altid, at I er fremme på stadion 1½ time før kampens kick-off, da der ofte kan være kø ved indgangene grundet sikkerhedstjek.
Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at bære udeholdets spilletrøje på stadion, da fodboldbilletterne er i neutralzone. Det kan medføre bortvisning, og I vil i den forbindelse ikke kunne få refunderet rejsen.
Turistskat:
OBS! Vær opmærksom på at hoteller i nogle lande opkræver en lokal turistskat. Da denne turistskat skal betales direkte til hotellet ved check ud, så har vi ikke mulighed for at inkludere den. Skatten er varierende fra land til land og mellem de forskellige hotelkategorier.
MEDLEM NR 1504 - REJSEGARANTIFONDEN (en del af Travel Sense A/S)
|
 | |